Baggrund

Citat
”Der var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: »Bliv ved at være from og god, min lille pige, så vil den gode Gud nok hjælpe dig. Og når jeg kommer i himlen, vil jeg se ned på dig, og mine tanker vil følge dig, hvor du går.« Derpå lukkede hun sine øjne og døde. Pigen gik hver dag ud til sin mors grav og græd og blev ved at være from og god.”
”Askepot”, ”Grimms samlede eventyr”, s. 70.

Brødrene Grimm er de to tyske brødre Jacob Ludwig Karl Grimm (1785-1863) og Wilhelm Grimm (1786-1859), som gennem hele livet havde et tæt tilhørsforhold både privat og arbejdsmæssigt. Begge var sprogvidenskabsmænd, folkemindeforskere og jurister, og Jacob var grundlægger af den germanske filologi. Endvidere arbejdede de begge som bibliotekarer i Kassel fra 1816 og som professorer og bibliotekarer i Göttingen fra 1830, hvorfra de blev afskediget i 1837. Wilhelm siges at være den kunstneriske og stilistiske begavelse af de to, og han udgav tekster på de germanske oldsprog og afhandlinger om litteratur- og sagnhistoriske emner.

Jacobs digtervenner Achim von Arnim og Clemens Brentano beskæftigede sig med indsamling af tyske folkeviser, og det inspirerede brødrene til i 1806 at indsamle eventyr og sagn, både fra skriftlige og mundtlige kilder. I årene 1812-15 udkom deres ”Kinder- und Hausmärchen” med 156 fortællinger, mens senere udgaver er udvidet til ca. 210 fortællinger, hvoraf mange er reviderede stilistisk, primært af Wilhelm Grimm.

De fleste eventyr er af tysk oprindelse, mens f.eks. Tornerose er fransk og allerede nedskrevet af Charles Perrault i 1697. Andre eventyr er danske, bl.a. et par om molboer, mens der også er sagn repræsenteret i samlingen.

Forskning i deres indsamlingsmetode peger på, at de hovedsageligt har indsamlet mundtligt overleverede fortællinger blandt det veluddannede borgerskab i den tyske by Kassel samt blandt familie og venner. De er som sådan nok ikke repræsentative for den tyske eventyrtradition på brødrenes tid.

Deres ”Kinder- und Hausmärchen” var trods titlen som udgangspunkt møntet på voksne læsere, men netop titlen kan have været betydende for, at man i eftertiden har regnet eventyr som børnelitteratur. Deres samling af folkeeventyr som ”Hans og Grete”, ”Askepot”, ”Tornerose”, ”Snehvide” og ”Klokkeblomst” er blevet folkeeje verden over og uomgængelig i vestlig kulturhistorie. Da Disney i 1937 lavede ”Snehvide og de syv dværge”, var det den første amerikanske animationsfilm i spillefilmslængde i USA.

Eventyrene er blevet oversat til dansk ad flere omgange, først af Adam Oehlenschläger i 1816 og senere af bl.a. J.F. Lindencrone (1821) og Villy Sørensen (1995).