- Info
Tina Sakura Bestle
Af BA i teologi Charlotte Hitzner, iBureau/Dagbladet Information. 2011.
Tina Sakura Bestle beskæftiger sig med svage, sårede og sørgelige eksistenser, der af den ene eller anden grund pludselig får anledning til at ændre deres livsvilkår radikalt. Dette sker gerne i et fantastisk univers, hvor naturlovene er ophævet, og hvor tingene ikke er, som de plejer at være. Således møder læseren både skilte siamesiske detektivtvillinger, en dreng af papir, en pige hvis morfar er en blæksprutte og en professor, der laver gruopvækkende eksperimenter i en uhyggelig kælder i Varde.

Blå bog
Født: 1975.
Uddannelse: Cand.mag. i litteraturvidenskab.
Debut: Jok. Gyldendal. 2004.
Litteraturpriser: 2. pladsen i Gyldendals spændingsseriekonkurrence for bogen Ærtehalm, 2010.
Seneste udgivelse: Papirdrengen. Gyldendal. 2010.