- Info
Sara Blædel
Af cand.mag. Katrine Lehmann Sivertsen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af Niels Vestergaard. 2010.
Krimiplot og opklaringsarbejde kædes sammen med moderne kvindeliv og samfundsrelaterede emner i Sara Blædels kriminalromaner. De to gennemgående personer i bøgerne er kriminalassistent Louise Rick og journalist ved Morgenavisen, Camilla Lind. De to unge kvinder kommer foruroligende tæt på gerningsmændene i de kriminalsager, de konfronteres med. Helt i tidens ånd handler det blandt andet om narkorelateret kriminalitet, korruption, overgreb mod kvinder, der møder deres voldtægtsmand via net-dating, spørgsmålet om æresdrab, kvindehandel og skuddrab i rockermiljøet. Ligeså vigtigt som plottet er imidlertid skildringen af de to kvinders eget liv – deres venindeforhold, parforholdsproblemer og vanskeligheder med at kombinere karriereambitioner og privatliv.


Blå bog
Født: 6. august 1964 i København.
Uddannelse: Uafsluttet uddannelse som reprokopist.
Debut: Anne-Marie: Dronning uden rige. Haase, 2000.
Litteraturpriser: Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom, 2004, Bog & Idé-prisen, 2008, Årets forfatter hos Søndagsavisens læsere , 2009.
Seneste udgivelse: De glemte piger. People’s Press, 2011.
Hobby: Facebook og Mountainbike.
Idoler: Hverdagens helte.