Mine værktøjer
     

Kim Fupz Aakeson

Af cand.mag. Michael Møller, iBureauet/Dagbladet Information. 2011.


Nøgleord: Dansk litteratur humor Aakeson, Kim Fupz

Kim Fupz Aakeson er blevet kendt via populære børnebøger og manuskripter til succesfulde film, mens hans produktion af litteratur for voksne har stået lidt i skyggen. Der er dog god grund til at kaste sig over de iderige og varierede fortællinger, man finder i hans hidtil syv romaner og tre novellesamlinger.

Kim Fupz Aakeson mestrer til fulde at beskrive det menneskelige sind. Man genkender egen tvivl, misundelse og mindreværd i hans nuancerede og indsigtsfulde beskrivelser af menneskers tanker og handlinger. Hans fortællinger befinder sig ekvilibristisk på den berømte grænse mellem det komiske og det tragiske i beskrivelser af personer, som aldrig rigtig får det, de ønsker og kommunikation, som aldrig rigtig går som planlagt. Han skriver fremragende, og hans skarptskårne persontegninger er fænomenale.

27693318

Blå bog

Født: 12. september 1958

Uddannelse: Manuskriptforfatter ved den danske filmskole, 1996.

Debut (inden for voksenlitteratur): Min Laslo. Gyldendal, 1993. Roman.

Litteraturpriser: Kulturministeriets Børnebogspris, 1990. Boghandlermedhjælperforeningens Børnebogspris, 1992. Statens Kunstfonds 3-årige Arbejdslegat, 1998. Børnebibliotekarernes Kulturpris, 1999. Forlaget Carlsens Børnebogspris (sammen med Cato Thau-Jensen), 2000. Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, 2000. Allen-prisen, 2002.

Seneste udgivelse (inden for voksenlitteratur): Jonna er 54. Gyldendal, 2009. Roman.

Idoler: Ernest Hemingway, Raymond Carver

Hobby: Prøver at lære at spille tennis. Har været medlem af B93 i et par år og spiller lige ynkeligt.

Se også børneportrættet i Forfatterweb