Mine værktøjer
     

Lone Hørslev

Af cand. mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2011.


Nøgleord: Hørslev, Lone Dansk litteratur Lyrik

“Poetisk fuldemandsgang” blev Lone Hørslevs første digtsamling kaldt i en anmeldelse, og det er i virkeligheden en god metafor for forfatterskabets tekster, der er fulde af både krop, bevægelse, forførelse, vrøvl og sandheder. Sproget er i samme ånd præget af en ligefrem mundrethed og en herlig leg med sproglige udtryk, som i den grad får lov at udfolde sig i romanen “Naturlige fjender”, der afdækker provinsens sladder og det allestedsnærværende lurende begær. Tematisk beskæftiger forfatteren sig med den menneskelige væren med hinanden, og hvordan det er tilfældigheder såsom en specifik location, der ofte afgør livets udfald.

28683707

Blå bog

Født: 29. november 1974 i Køge.

Uddannelse: BA i Dansk Litteratur fra RUC 2001, Forfatterskolen 2003.

Debut: Tak. Gyldendal, 2001.

Litterære priser: Carlsbergs ide-legat, Årets Fund (2003), Michael Strunge-prisen (2004), Jytte Borberg Prisen 2009.

Seneste udgivelser: Sorg og camping. C&K Forlag, 2011.

Idoler: Per Højholt og Tove Ditlevsen.

Hobby: Musik – bl.a. med Mads Mouritz.