Michel Houellebecq

Af journalist Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2006.

Hvis man ønsker at tage temperaturen på det moderne vestlige samfund, så er Michel Houellebecq manden at gå til. I samtlige romaner benytter han sin pen som termometer og stiller diagnosen på den evigt lidende patient den vestlige virkelighed besmittet af parasitten: mennesket. Diagnosen er sjældent opmuntrende. Med en skrift gennemsyret af gejl, humor, hudløshed og skingert sensationsmageri fremstilles og udstilles en barsk verden præget af kyniske, følelsesløse individer, af desillusionerede romantikere, der udelukkende formår nærvær i form af sex - og helst så grænseoverskridende som muligt. Og ingen af kritikerne kan tilsyneladende finde ud af, om den væmmelse, disse ingredienser afstedkommer, er resultat af Houellebecqs forskruede hoved, eller en nøgtern og spiddende afsløring af virkelighedens kapitalisering af kærlighedslivet. Således karakteriseres han som alt fra litterær helt over pornografiker, sexist, homofob og racist til nihilist, reaktionær og stalinist. Uanset holdning til forfatterskabet er det dog svært at komme uden om, at Houellebecq har skabt sin ganske egen platform på det litterære parnas: som det 21. århundredes Frankrigs enfant terrible.

Blå bog

• Født: 26. februar 1958 på den franske ø La Reunion i det Indiske Ocean.
• Uddannelse: Landbrugsingeniør anno 1980.
• Debut: HP Lovecraft, contre le monde, contre la vie, essay, 1991.
• Litteraturpriser: Prix Tristan Tzara, 1992. Prix Flore, 1996. Grand Prix des Lettres Jeunes Talents, 1998. Prix Novembre, 1998. International IMPAC Dublin Literary Award, 2002.
• Seneste udgivelse på dansk: Muligheden af en ø. Borgen, 2006 (La Possibilité d'une ile, 2005).