- Info
Daniel Kehlmann
Af journalist Andreas Harbsmeier, iBureauet/Dagbladet Information. 2008.
I slutningen af det 18. århundrede levede de to tyske videnskabsmænd Alexander von Humboldt og Carl Friedrich Gauß. De var på hver deres måde travlt optaget af at registrere, indfange og forstå verden. Til slut mødtes de i Berlin. Umiddelbart lyder det ikke som opskriften på en bestseller, men det er ikke desto mindre lige nøjagtig, hvad den tyske forfatter Daniel Kehlmanns gennembrudsroman gik hen og blev. ”Opmålingen af verden” er titlen på bogen, der er det foreløbige højdepunkt på et endog særdeles lovende forfatterskab.
Blå bog
- Født: Den 13. januar 1975 i München.
- Uddannelse: Læste filosofi og litteraturvidenskab på universitetet.
- Debut: ”Beerholms Vorstellung”, 1997.
- Litteraturpriser: Blandt andre Konrad-Adenauer-Litteraturpris, 2006. Heinrich-von-Kleist-prisen, 2006. Welt-Litteraturpris, 2007.
- Seneste udgivelse: ”Berømmelse. En roman i ni historier”, 2009. (Ruhm : ein Roman in neun Geschichten. 2009).
- Forlag: Per Kofod.