Mine værktøjer
     

Mara Lee

Af journalist og cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2009.


Nøgleord: Lee, Mara Svensk litteratur

Kvinder så smukke, at forbipasserende taber underkæben, og damer så manipulerende, at de er parate til at sælge hinandens sjæl for at få anerkendelse. Det er hovedingredienserne i den svenske forfatter Mara Lees debutroman “Ladies”. Dertil krydres med en god portion kulturel diskussion af, hvad der gør skønhed skøn, hvad der gør kunst til kunst, og hvor kunsten finder sine grænser, om den da overhovedet har nogle. Romanen er en herlig perle af en samtidsroman, der diskuterer, hvordan det er at være kvinde, og hvilken rolle kunsten spiller.

Blå bog

Født: 1973 i Sydkorea.

Uddannelse: Cand.mag. i litteraturvidenskab.

Debut: Kom, 2000.

Litteraturpriser: Ingen oplyst.

Seneste udgivelse: Ladies. Rosinante, 2008 (Ladies, 2007).