Mine værktøjer
     

Erlend Loe

Af cand.mag. Andreas Tonnesen, iBureauet/Dagbladet Information. 2011/2013.


Den norske forfatter Erlend Loe tog mange læsere med storm med romanen “Naiv. Super”, der udkom i 1996. Dens forunderlige blanding af eksistentiel angst, filosofiske og kosmologiske overvejelser og den barnlige, naivistiske forundring og legende omgang med hverdagens små tildragelser udtrykker en original stemme i nyere norsk litteratur. Romanen blev en kæmpe succes med enorme oplag og er oversat til over 10 sprog.

Den nye tone, som Erlend Loe slog an allerede med sin debut i 1993, har han siden fulgt. I alle Loes romaner blandes – som regel med stor humor – leden ved og angsten for livets meningsløshed med en art hverdagsabsurdisme og lavkomik. Resultatet er en underholdende og vildt fabulerende stil, hvor dagligdagens mennesker og små hændelser viser sig fra en mere vanvittig, men samtidig måske også mere menneskelig og ærlig side, og hvor kritikken af samfundets selvtilstrækkelighed og materialistiske besættelse ligger som en konstant undertone.

Blå bog

Født: 24. maj 1969 i Trondheim, Norge.

Uddannelse: Magistergrad med etnologi som hovedfag og film- og litteraturvidenskab som sidefag. Uddannet fra Den Danske Filmskole i København som manuskriptforfatter.

Debut: Tatt av kvinnen. Cappelen, 1993.

Litteraturpriser: Det norske Kulturdepartements børnebogspris, 1996. Cappelenprisen, 1997. Den norske Boghandlerpris, 1999. Trondheims kommunes kulturpris, 2002. Prix Européen des Jeunes Lecteurs, 2006. Tam-Tam prisen, 2006.

Seneste udgivelse: Fvonk. Gyldendal, 2013. Roman.

Idol: Knut Hamsun.

Hobby: At cykle.


 

Tilmeld dig nyheder om
Forfatterweb

 

 

 

 

 

 

 

 

Adgang til Forfatterweb

Ønsker du fuld adgang til Forfatterweb?

 

Kontakt os

DBCs kundeservice