- Info
Pascal Mercier
Af journalist og cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2010.
Har du mod på en skøn litterær rejse ind i menneskers sjæle, så kan det absolut anbefales at springe på Pascal Merciers “Nattog til Lissabon” og nyde hovedpersonen Raimond Gregorius’ opdagelsesrejse i den portugisiske hovedstad, i forfatteren og lægen Amadeu de Prados liv og i sidste ende i hovedpersonens ditto. Eller hvad med at lade dig rive med af “Perlmanns fortielser” og “Lea”, der er følelsesmæssigt fortættede og medrivende værker om mænd, der bliver fanget i deres egen utilstrækkelighed på henholdsvis det intellektuelle og det følelsesmæssige plan? Hos Pascal Mercier er det netop menneskers begrænsninger, der er i højsædet. Det er angsten, ensomheden, begrænsningerne i vores liv samt døden, der tematiseres alt imens filosofiens – og livets – grundspørgsmål vrides og vendes i de murstenstunge og fantastisk fabulerende værker. Ja, at læse Pascal Mercier er som at være med på en intens psykologisk odyssé, og man kommer uvægerligt hovedpersonerne og sig selv nærmere undervejs. “
Blå bog
Født: 23. juni 1944 i Bern, Schweiz.
Uddannelse: Professor i filosofi.
Debut: “Perlmanns Schweigen”, 1995 (“Perlmanns fortielser”, 2008).
Litteraturpriser: Marie-Luise-Kaschnitz-Preis (2006), Premio Grinzane Cavour (2007), Prix Cevennes (2007), Lichten-Medaille fra Göttingen universitet (2007).
Seneste udgivelse: “Lea”, 2007. ("Lea", 2009).
Dansk forlag: Tiderne skifter.