- Info
Jens Smærup Sørensen
Af cand. mag. Katrine Lehmann Sivertsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2008.
En eksperimenterende modernisme står side om side med gengivelsen af den sociale virkelighed i Jens Smærup Sørensens forfatterskab. Udgangspunktet er næsten altid det, der rører sig i figurernes bevidsthed, og de fortættede øjeblikke i fortællingen, som forfatteren iscenesætter med en kølig og beskrivende fortællestil. En central tematik i forfatterskabet er katastrofesituationen, der indeholder enten fortabelse eller frigørelse. En anden er en søgen efter det alment menneskelige bag det individuelle. Efter 36 år som forfatter udgav Jens Smærup Sørensen i 2007 romanen “Mærkedage”, der blev en regulær bestseller som både anmeldere, læsere og prisuddelere er begejstrede for. Bogen skildrer den gamle bondekulturs opløsning i en moderne verden gennem en historie om fire generationer i landsbyen Staun.
26684307
Blå bog
- Født: 30. maj 1946 i Staun ved Nibe.
- Uddannelse: Cand. phil. i dansk fra Aarhus Universitet, 1971.
- Debut: Udvikling til fremtiden, 1971.
- Litteraturpriser: Otto Gelsted Prisen, 1972. Kritikerprisen, 1989. Det Danske Akademis Store Pris, 1990. Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, 1991. Otto Benzons forfatterlegat, 1993. Knus Sønderby Prisen, 2003. Albert Dams Mindelegat, 2004. Blicher Prisen, 2007. De Gyldne Laurbær, 2007.
- Seneste udgivelse: Phase. Gyldendal, 2010. Roman.