- Info
Dimitri Verhulst
Af stud. mag. Mette-Marie Zacher Sørensen, iBureauet/Dagbladet Information. 2009.
Dimitri Verhulsts forfatterskab spænder fra beskrivelsen af en mors “tissekort”, der giver adgang til at springe køen ved offentlige toiletter over, til beskrivelsen af fedtede klumper hår på en asylcenterbeboers hoved. Hans historier både henrykker og forarger læsere verden over. Humor, sarkasme og groteske fremstillinger er motoren i det særprægede belgiske forfatterskab, der ofte fremavler en syrlig politisk kritik.

Blå bog
Født: Den 2. oktober 1972 i byen Aalst i Belgien.
Uddannelse: Journalist.
Debut: De kamer hiernaast, 1999 (ikke oversat til dansk).
Litteraturpriser: Blandt andet publikumsprisen “Gouden Uil” (2007) og den hollandske litteraturpris De Inktaap (2008),
Seneste udgivelse på dansk: Altings bedrøvelighed. Forlaget Ries, 2007.