I 2021 fik Stine Pilgaard De Gyldne Laurbær for sin tredje roman, "Meter i sekundet".
"Meter i sekundet" foregår i Velling i Vestjylland, hvortil fortælleren er flyttet som påhæng til sin kæreste, der arbejder på den lokale højskole. Hun har netop været på barsel med deres søn og bruger dagene på at (forsøge at) tage kørekort.
Som i de tidligere værker er kommunikation og relationer centralt. Fortælleren vil virkelig gerne forstå, hvordan vestjyder taler, så efter at have fulgt efter ham nogen tid, går hun i lære hos Anders Agger, der forklarer om pauser og om kun at sige det allermest nødvendige. Og aldrig tale om følelser. Og slet ikke om forplantning.
”Meter i sekundet” er en kærlighedsfortælling om de bånd, man kan knytte til kærester, børn, venner, kørelærere, dagplejemødre og dokumentarister. Den måske største kærlighedserklæring ligger i en sproglig betragtning; da fortælleren opdager, at hendes kæreste ofte omtaler dem som et vi. Også når det er hende, der har jokket i spinaten, siger han ”Det er så typisk os”. Og midt i alt det fjollede er romanen en rørende og smertelig fortælling om at få sit første barn og finde sine egne ben at stå på i det drøn af forventninger, der er til forældreskabet.