Karriere

Da L.M. Montgomery var 15 år trykte en lokal avis ét af hendes digte. Hun fik derefter trykt flere af sine digte og noveller i amerikanske og canadiske tidsskrifter for børn. Hun kunne have fortsat med at skrive historier på samlebånd, men indså at det ville være godt med en uddannelse, så hun havde noget at falde tilbage på, hvis det ikke skulle lykkes at få succes som forfatter.

L.M. Montgomery kom på college i øens største by Charlottetown og tog lærereksamen i 1894. Hun gik på universitetet i Halifax i 1895-96, og arbejdede herefter i nogle år som lærer for de yngste klasser. I en periode var hun medarbejder på avisen ”Daily Echo” i Halifax. Lærergerningen var ikke ualmindelig for kvinder, der fik en uddannelse omkring år 1900. Mange unge kvinder på den tid fik ingen uddannelse, men blev gift unge og passede hus og hjem.

L.M. Montgomery valgte fra 1898 til 1911 at tage sig af sin bedstemor, der var blevet enke. Samfundet var på den tid indrettet på at familien passede de ældre. Det gav hende samtidig mulighed for at skrive og hun var altid på udkik efter en ide til en ny føljeton.

I gemmerne hos bedstemoderen fandt hun en gammel notesbog med et par nedkradsede sætninger: ”Ældre par ansøger børnehjem om en dreng. Ved en fejl får de en pige”. Det satte gang i fantasien og en ny heltinde begyndte at tage form. L.M. Montgomery fortæller i sin selvbiografi ”The Alpine Path” (ikke oversat til dansk), at figuren Anne næsten blev virkelig for hende og optog hende i en så usædvanlig grad, at hun til sidst var klar over, at Anne ikke skulle være hovedperson i en lille føljeton, men i en roman. L.M. Montgomery skabte figuren Anne uden at vide, hvor stor betydning det skulle få for hendes forfatterskab.

Manuskriptet var færdigt i 1905, men det tog 3 år med flere gennemskrivninger før bogen var klar til udgivelse i 1908 som ”Anne of Green Gables”. L.M. Montgomery var ovenud lykkelig. Bogen var opfyldelsen af alle hendes drømme, håb og ambitioner – hendes første roman. Hun forklarer det beskedent i ” The Alpine Path”: ”ikke en stor bog, men min, min, min, noget som jeg har skabt”. Bogen blev straks en succes, og den gjorde hende med ét slag både rig og berømt. Den udkom i 6 oplag på 6 måneder. Den udkom på dansk i 1918 med titlen Anne fra Grønnebrink. Forlæggeren opfordrede hende til at skrive en efterfølger. Det blev til ”Anne of Avonlea” (dansk titel Anne som voksen 1919). Med årene blev interessen for at skrive fortsættelser mindre, og L.M. Montgomery var lige ved at fortryde at hun havde ”opfundet” Anne. Mønstret med at hun skrev en bog for sin egen skyld og en række fortsættelser for forlæggerens og læsernes skyld blev kendetegnende for hele hendes forfatterskab.

L.M. Montgomery blev i 1911 gift med præsten Ewan Macdonald. Selv om hun havde nok at se til med børn, mand og hus fortsatte hun med at skrive med uformindsket kraft indtil 1925. Det blev til 9 bøger mere – heraf 4 om Anne og de 2 første bind i serien om Emily på Månegården.

Psykisk fik hun det nu svært, meldingerne om kampene i Første Verdenskrig som Canada deltog i, påvirkede hende, og hun havde også den sorg, at hendes anden søn var dødfødt. Samtidig led hendes mand af svære depressioner. L.M. Montgomery måtte tillige føre en langvarig og udmattende retssag mod sin forlægger, der havde udgivet nogle tidlige manuskripter uden hendes tilladelse.

I 1930’erne gav hun efter for forlagets og læsernes brændende ønske om at fuldføre serien om Anne. Dermed var serien på i alt 8 bind.

I 1936 flyttede familien fra Prince Edward Island til Toronto, hvor L.M. Montgomery et par år efter fik et nervøst sammenbrud, som hun aldrig kom helt over. Det havde tæret på hendes kræfter, at hun også gennem 20 år havde måttet holde sin mands depressioner skjult for omverdenen.

L.M. Montgomery døde i 1942, 67 år gammel. Hun blev begravet i Cavendish på Prince Edward Island.