"Min tid bruger jeg nok bedst til at opfinde nye historier"

© Illustration: Flemming Quist Møller
 Copyright:
 Illustration: Flemming Quist Møller

FQM fortæller om de tanker, han gjorde sig, da han arbejdede med oplægget til tegnefilmen om Jungledyret Hugo, der ved et uheld kommer til København:

"Selvom historien er ren fantasi, skal den stinke af virkelighed. Derfor fulgte jeg det lille jungledyr gennem byen ved nat og ved dag. Set med Hugos øjne blev København vildt eksotisk: Havnen med skibe, kraner og pakhuse. De skumle baggårde. Hustagenes bjerglandskaber. Jernbaneskråningens vilde krat, hvor ræven har sin hemmelige hule. Byggepladsen med gravkoen, der om natten ligner en uhyggelig fortidsøgle. Kloakkernes underjordiske mystik. Butikkernes udstillingsvinduer, der lyser som absurde teaterscener, når mørket falder på. Alt sammen fryd for det sultne øje."

Hugo er i famille med Snuden. De forlader begge deres paradisiske jungle/mose for at drage ud og se på verden. Hvor Hugo kommer mere uforvarende af sted, tager Snuden selv en beslutning om at ville finde ud af, hvad de voksne er for nogen. Og selvom Hugo nok er mere fræk og pågående end den høflige og mere forsigtige Snude, så ser de sig begge omkring i den nye verden med den uskyldiges vågne øje.

Netop den barnlige forundring, som de oplever alting med, lægger en forsonende afstand til den uretfærdighed, forløjethed, de fordomme og modsigelser, som de møder. Og selvom FQM i sine satiriske udfald også spiller op til den voksne, holder han hele tiden den barnlige synsvinkel konsekvent - og forbliver i barnets verden. For både Hugo og Snuden vender hjem til deres jungle/mose.

Det er barnets oplevelse af verden, det drejer sig om. FQM møder børnene der, hvor de er. Det er ikke børnene, der trænger til opdragelse. Det er de voksne. Her ligger en klar linje fra hans første tv-stykke for børn: Hvordan man opdrager de voksne.

Når FQM siger: "Det eneste jeg ejer af ting - bortset fra en cykel, en skurvogn og en fuglekikkert - det er instrumenter og bøger, trommer og bøger," ja, så tror man ham gerne. For FQM er det ideerne og visionerne, der tæller.

Det han savner fra officielt hold er en holdning, et overblik, visioner for den danske kulturproduktion for børn. "Det er lidt sjusket, at vi ikke har taget stilling til, om vi vil satse på en dansk egenproduktion af film og litteratur for børn. Det er dyrt, javel. Men kvalitet holder og kan genbruges. Der kommer hele tiden generationer af børn, som også har brug for, at der sker noget sjovt på dansk."

Selvom FQM har flere forslag til, hvad der kan gøres, så synes han alligevel ikke, at den side af sagen er hans bord: "Min tid bruger jeg nok bedst til at opfinde nye historier."