De gale

Citat
”Det var det der var specielt ved stemningen om bord. Stilheden. Et helt skib fuld af teenagere og folk i tyverne og så var der alligevel helt stille. Jeg kiggede rundt på ansigterne. Der var mange øjne der havde set noget de ikke havde lyst til at se og nu tvang deres hukommelse dem til at bære videre på det.”

”De gale”, s. 91.

Kim Fupz Aakeson udgav i 1992 ”De gale”, der er en fremtidsroman for unge og foregår i 2010. Bedstevennerne Steff og Topper går på kostskole sammen og oplever, at der foregår noget underligt. De voksne over femogtyve år er begyndt at miste hukommelsen og blive gale. Også på skolen, hvor Steff og Topper studerer. Ingen må forlade skolen. Ingen må ringe hjem. Ingen ved, hvorfor de voksne er begyndt at glemme, men Steff ved, at han vil hjem til sine forældre for at tjekke, at de er okay. Han spørger efter sin far. ”Hvem?” siger moren. 

29254214

Steff og Topper beslutter at flygter om natten. Uden at vide, hvad der venter dem uden for skolens døre, begiver de sig ud i en civilisation i opløsning. Ud i et land, hvor intet fungerer. Danmark er i undtagelsestilstand. Rejsen hjem er farefuld, og drengene konfronteres ad flere omgange med den sindssyge, som spreder sig med voldsom hast mellem alle personer over femogtyve år. Undervejs møder de pigen Popsy, og sammen hjælper de hinanden med at bevare forstanden og huske i et samfund, hvor alle omkring dem lader til at glemme.

Det er jegfortælleren Steff, der fører læseren gennem historien og derfor særligt hans følelsesliv, vi får indblik i. Selvom ”De gale” er en fremtidsroman, berører den helt jordnære og eksistentielle temaer som liv og død, venskab og identitet. De unge er på grænsen til at være voksne, men er stadig for unge til at kunne få ’sygdommen’, der kun rammer voksne over 25 år. Samtidig problematiserer bogen, hvad det vil sige at være ’normal’ og ’gal’, og hvor grænsen går. 

”De gale” blev i 2012 relanceret som en grafisk roman i samarbejde med illustrator Mikkel Sommer og tekstforfatter Erik Barfoed.