Peer Louis Aarestrup

Af cand.mag. i dansk litteratur og cand.comm. i journalistik Signe Juul Kraft, iBureauet/Dagbladet Information, 2012.


Krigen udenom og indeni mennesker er omdrejningspunktet i Peer Louis Aarestrups historiske romaner om Danmark før, under og efter 2. verdenskrig. Romanerne behandler eksistentielle og dilemmafyldte temaer som had og kærlighed, ondskab og godhed, skyld og uskyld. Romanerne fremstår som øjebliksbilleder af krigstidens Danmark, men der kan også drages paralleller til nutiden, f.eks. kan beskrivelsen af hovedpersonernes dilemmafyldte forhold til deres nationale tilhørsforhold sammenlignes med nutidige indvandrerproblematikker.

Blå bog

Født: 5. maj 1946 i København.

Uddannelse: Uddannet i statskundskab og psykologi i 1973.

Debut: Asfaltblomstens duft. Queenswood, 2010.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Den niende bro : tredje bog om slægten Haken i det tyvende århundrede. Queenswood, 2012.

Inspiration: Hans tiptipoldefar digteren Emil Aarestrup.