Anders Abildgaards forfatterskab er ét af de forfatterskaber, der på trods af sin kvalitet aldrig har fået den store opmærksomhed. Han placerer sig inden for en generation af forfattere, der er blevet voksne i løbet af 00’erne, hvor opmærksomheden omkring ny dansk litteratur, ikke var, hvad den er for tiden.
Det utroligt omhyggelige sætningsarbejde, gør ham desuden til en nær kollega med en del af de forfattere. Man kan nævne Majse Aymo-Boot, der med sine fire bøger, Venner og bekendte, Ødelæggelsen 1-11, Spørgsmålene og Over os hænger en vidunderlig sol, også har et ikke specielt omfangsrigt men utroligt godt forfatterskab bag sig, der også kan siges at opføre sig som sproglige undersøgelser. En anden man kan nævne er forfatteren og oversætteren René Jean Jensen. Han har to bøger, Jeg har planlagt at dagdrømme og Om april i maj, og utallige oversættelser bag sig, bl.a. af store tyske forfattere som Thomas Bernhard og Robert Walser. Fælles for Abildgaard og Jensen er et arbejde med det mere luftige sprog, det sprog der ikke umiddelbart kendes som poetisk i forstanden billedrigt og metrisk stramt, men i stedet vægter bevægelighed og luftighed i sætningerne.
Det er også nødvendigt at nævne den svenske digter, dramatiker og forfatter Stig Larsson, hvis værk Natta de mina Abildgaard har oversat til dansk med titlen Godnat til mine kære. I den bog går Larsson langt ud i nogle ubehagelige fantasier, og sproget er hele tiden hakkende, stammende og selvkorrigerende. Det er tydeligt at spore inspirationen fra Larsson i Abildgaards to første bøger.
Også den danske Peter Seeberg bør nævnes som en inspiration, særligt de sene af hans bøger, der består af mere eksperimentelle prosastykker, som f.eks. Rejsen til Ribe.