Etologisk Institut på Telegrafvej i Ballerup, hvor man uddanner sig til Hunde Ejer Træner, med skønne kapitaler, er et sært almindeligt sted. Denne skæve lokalitet, som med sin blanding af triviel genkendelighed og spøjs specificitet er karakteristisk for humoren i Lone Aburas’ anden roman ”Den svære toer” fra 2011, fungerer som et samlingspunkt i en bog, der på overfladen handler om folk og deres hunde.
Hovedpersonen er Kristoffer, en akademiker med job i Styrelsen, der har svært ved at styre sin hang til formålsløs surf på nettet og er nået frem til, at et hundetrænerkursus er det, der skal til for at få ham på ret køl igen. Vi møder også damefrisøren Lilly, hvis tilstedeværelse på kurset virker motiverende på Kristoffer. Interessen er gengældt, men der er en hage. Før hun kan gøre noget ved det, må hun balancere den romantiske interesse med et praktisk hensyn. Lilly har nemlig ingen hund selv og er derfor prisgivet velvilligheden fra en anden kursusdeltager, den forelskede Lasse, som kan låne og videreudlåne sin svogers jagthund hver anden weekend.
28594151
Følelserne i bogen er på halvt blus. Romantikken er lunken, og de fleste går rundt og er lettere utilfredse med deres liv og den situation, de er havnet i. Og mens det er rigtigt nok, at utilpasheden lejlighedsvis fører til et beslutsomt forsæt om at handle – som da Lasse anskaffer sig en pistol for at få Lilly tilbage – munder det som regel ud i de mindste, mest forsigtige armbevægelser. Romanen er befolket af hverdagsmennesker, der er bange for forandringer.
Det lyder trist, men fordi den alvidende fortæller hiver alle motiver og overvejelser frem i lyset, er det faktisk sjovt. Selv om der ikke er overlagte komiske optrin i romanen, er det meningen, at man skal le; humoren er tør og lavmælt. Kristoffers manglende impulskontrol over for sin browser og især hans sammenligning af denne ustyrlighed med det mere overskuelige frihedstab, han oplever i nærheden af et bokssæt med tv-serien ”24 timer”, er morsom, fordi den er genkendelig. Og Lillys dilemma, som involverede en lavpraktisk afvejning af mulighed for hundelån mod mulighed for at få opfyldt et følelsesmæssigt behov, vil formodentligt i en eller anden form være genkendeligt for alle andre end de allermest rettroende romantikere.