Peter Adolphsen

Af cand.mag. Troels Heeger Jacobsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2006. Opdateret af Anders Johannsen og cand.mag. Louise Rosengreen. 2013.


Peter Adolphsens stil er på en gang drilsk og legende og samtidig drevet af en filosofisk erkendelsestrang. Med værkerne “Små historier” og “Små historier 2” blev Adolphsen kendt for sine kortprosatekster, der parrer det mystiske med det hverdagslige og det videnskabelige med det overnaturlige. Bøgernes “små historier” udgøres af en række raffinerede ideer, som omplantes i stramme og knappe fortælleformer og iblandes en encyklopædisk, leksikalsk viden. Resultatet er en i visse tilfælde nærmest begrebslig litteratur, som gøres levende og sprælsk af en utøjlelig fantasi. Med de ultrakorte romaner “Brummstein”, “Machine” og ”År 9 efter Loopet” rendyrkes og videreudvikles den minimalistiske poetik og det filosofiske anslag, der blev udviklet i de “små historiers” kortprosalaboratorium. I forfatterens to andre udgivelser, ”En million historier” og ”Katalognien. En versroman” er formeksperimenterne endnu mere radikale, mens det forfinede intellektuelle og filosofiske præg er blevet fortrængt af en pudsig fortællestil med komiske og lumre indslag.

Minimalisme i 1990'erne

 

Blå bog

Født: 1. september 1972 i Aarhus.

Uddannelse: Forfatterskolen, København, 1993-1995.

Debut: Små Historier, Samleren, 1996. Noveller.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: År 9 efter Loopet. Samleren, 2013. Roman.

Inspiration: Per Højholt og Peter Seeberg.