Uanset om Kirsten Ahlburg skriver til børn eller voksne, har hun et pædagogisk sigte med sine fortællinger. Hun skriver om almene følelser som sorg, skam, spænding og glæde i et enkelt og klart sprog, som gør de ofte komplekse følelser nemmere at håndtere. Hun vægter sproget i ligeså høj grad som temaerne, når hun skriver sine bøger til børn: ” Jeg har skrevet mange læse-let bøger for børn, for at gøre dem motiverede til at lære at læse. Forenklingen gør, at de oplever selvværd. Hør, jeg kan læse! Så jeg starter med forenklingen så tidligt som muligt.” (Gitte Fangel: Sex eller skilsmisse. Interview med psykoterapeut Kirsten Ahlburg. Litteratursiden, 2006-09-11).
Det enkle sprog gør også tonen meget direkte, som særligt bemærkes, når emnerne er død, sorg eller seksualitet. Kirsten Ahlburg er ikke blufærdig omkring disse emner, og hendes ungdomsbøgers jeg-fortællere konfronterer læseren uden filter. Det er tit hverdagen, der er udgangspunktet for livtaget med de svære følelser: ”Jeg skriver hverdagshistorier, hvor børn og unge kan identificere sig,” siger Kirsten Ahlburg (interview med Forfatterweb, 2014).
Når hun skriver til de yngste, er identifikationen også en vigtig faktor. Men i stedet for realistiske hverdagssituationer er eventyret ofte afsæt for fortællinger, som børn kan identificere sig med. Ting, dyr og fantasifigurer adresserer følelser og gør dem konkrete – det gælder for eksempel ”Hr. Gråd” og ”Løgnen der blev ved med at vokse”, hvor gråden og løgnen optræder i håndgribelige skikkelser som fantasifulde figurer.