Genrer og tematikker

John Ajvide Lindqvists forfatterskab, som består af romaner om spøgelser, zombier og vampyrer, kan overordnet samles under genrekategorien skrækromaner eller horror. Men det vil ikke være helt sandt bare at se dem sådan. For selvom gotisk fiktion, som skrækgenren er vokset ud af, altid har haft som ærinde at være samfundskritisk, så er dette aspekt trukket helt i forgrunden i John Ajvide Lindqvists historier. Hovedfokus ligger med andre ord på det socialrealistiske med skildringer af menneskers tilværelser i betonslummen såvel som på en isoleret ø i Skærgården, og han bruger de overnaturlige væsener som et middel til at stille karaktererne overfor dybt eksistentielle problemstillinger, der fremkalder stærke følelser og handling. 

I John Ajvide Lindqvists romaner har børn en særlig rolle. I “Lad den rette komme ind” er en 12-årig dreng og en vampyr-pige i hovedrollerne, i “Håndteringen af udøde” forsøger en pensioneret journalist at bringe sit zombie-barnebarn tilbage til livet og i “Menneskehavn” går hovedpersonen til verdens vende for at få sin afdøde datter tilbage. Forfatteren er meget optaget af børn i fortællinger, fordi han mener, at man som læser bliver særligt engageret i børn: Det skal gå dem godt, man vil gerne beskytte dem, og de skal komme godt igennem strabadserne. Derudover er det kun børn, som man om nødvendigt vil drage helt ned til underverdenen for at hente tilbage. Børn fremkalder med andre ord helt basale følelser og er stærke værktøjer, hvis de bliver brugt rigtigt, fortæller han. 

Et andet væsentligt træk ved forfatterskabet er, at han skriver om dem, der er uden for, fordi de er indstillet på omvæltninger, som det blandt andet sker for Oskar i “Lad den rette komme ind”. Hvis han havde været den populære dreng i klassen, ville han ikke være så opsat på at blive ven med en vampyr. Tværtimod ville han have afvist Eli som et misfoster. Sympatien for dem, der er udenfor, gør, at John Ajvide Lindqvists overnaturlige skabninger er mere rørende end uhyggelige. De vil bare gerne være ligesom alle andre. “Et monster bliver ikke interessant – eller skræmmende – før det også bliver muligt at føle noget for ham. Det var hele ideen med mine zombier. Det er vigtigt at kunne elske sine monstre”, siger John Ajvide Lindqvist (Tine Maria Winther: Svensk zombieforfatter: Man skal elske sine monstre. Politiken. 2009-03-23). Om ondskaben siger han i samme interview: “Jeg tror ikke på, at ondskab er noget udefrakommende. Ondskab er noget, mennesker skaber imellem sig, og det fænomen er jeg meget optaget af.” 

John Ajvide Lindqvist fortæller, at han ikke har noget specifikt budskab andet end at bevæge læserne: “Læserne skal føle, som jeg føler, når jeg skriver”, siger han (Tine Maria Winther: Svensk zombieforfatter: Man skal elske sine monstre. Politiken. 2009-03-23). Han fortæller, at han altid bruger musik til at komme i den rette sindsstemning. Inspirationen kommer især fra den britiske sanger Morrissey og bandet The Smiths, som han er stor fan af: “Jeg bruger dem som musikalsk værktøj, når jeg skriver. Jeg ved præcis, hvordan et kapitel skal lyde, eller hvordan det skal føles – som i en sang af Morrissey eller The Smiths.” (Sara Veal: John Ajvide Lindqvist : Monsters, magic and Morrissey. The Jakarta Post. 2009-12-20). Om det er den musikalske inspiration, der gør det eller ej, så har Lindqvist et meget visuelt sprog, som har gjort hans bøger til oplagt filmpotentiale. Foreløbig har filmatiseringen af “Lad den rette komme ind” vundet priser på filmfestivaler verden over.