Begravet i stilheden

Citat
”Sidespejlet i førersiden var fyldt af huset, det stod dér i al sin uforanderlighed. En mærkelig følelse af, at det fredfyldte stadig var til stede, livet og døden gik ubemærket forbi.”
”Begravet i stilheden”, s. 390.

Et par år efter sin debut tager Tove Alsterdal os atter med på en omfattende rejse, denne gang i både tid og sted. ”I tystnaden begravd” fra 2011 (”Begravet i stilheden”, 2012) indfinder sig både i europæiske storbyer og gamle russiske statsarkiver, men handlingen centrerer sig ikke mindst om den isolerede landsby Kivikangas i området Tornedalen på den svensk-finske grænse.

29474931

Den London-bosiddende journalist Katrine må flyve hjem til Stockholm, da hendes aldrende mor ligger for døden. Da Katrine rydder op i morens lejlighed, finder hun en række uåbnede breve fra en ejendomsmægler og opdager, at familien ejer et hus i Tornedalen, samt at en anonym køber er parat til at betale et millionbeløb for denne faldefærdige rønne.

Nysgerrigheden efter at lære mere om den familie, som hendes mor mestendels har fortiet, fører Katrine til morens barndomshjem i Kivikangas. Her kaster en række hengemte breve på én gang lys over hendes bedsteforældres identitet og sender Katrine videre til Sankt Petersborg i jagten på deres skæbne – og sin egen slægtshistorie.

Samtidig krydsklipper romanen til opklaringen af to mord: I Sankt Petersborg myrder en gangsterleder sin bedste ven, mens den berømte skiløber Lars-Erkki Svanberg findes brutalt myrdet i Kivikangas. Begge mord udspiller sig få dage før Katrines ankomst til de to byer og forbindes langsomt til den slægtshistorie, som Katrine egenhændigt afdækker i gamle breve, tornedalske landsbyrygter, russiske statsarkiver og afsides dele af Sankt Petersborg.

”Begravet i stilheden” er et portræt af det særegne nordsvenske grænsesamfund, mens romanens udvikling ikke mindst centreres om historiske tilbageblik til de svenske kommunisters skæbne i Sovjetrusland.

I romanens efterord forklarer forfatteren, at romanens handling tager løst udgangspunkt i hendes egen familie. Tove Alsterdal har selv rødder i Tornedalen, hvorfra et familiemedlem i 1930’erne tog til Sovjetrusland med kommunistiske idealer i rygsækken – uden nogensinde at vende tilbage. Denne historie omsætter Tove Alsterdal til en nuanceret roman, som trækker tråde gennem det 20. århundredes europæiske historie med slående beskrivelser af bristede illusioner, skæbnesvangre beslutninger og generationsoverleverede fortielser og løgne.