Eventyr og historier

Citat
”Det gør ikke noget at være født i andegården, når man har ligget i et svaneæg! Den følte sig overordentlig glad over al den nød og genvordighed, den havde prøvet; nu skønnede den just på sin lykke, på al den dejlighed, der hilste den. – Og de store svaner svømmede rundt omkring den og strøg den med næbbet.”
”Den grimme ælling”, i ”H.C. Andersen eventyr og historier”, s. 298.

I dag er H.C. Andersen mest kendt for sine eventyr, og dem er der mange af! Fra 1827-1872 skrev han 156 eventyr, og efter hans død er der udgivet yderligere 12.

H.C. Andersens første fire eventyr udkom under titlen ”Eventyr fortalt for børn”. Tre af eventyrene var gendigtninger af såkaldte folkeeventyr, som H.C. Andersen havde hørt som barn – blandt andet ”Store Claus og Lille Claus” og ”Fyrtøjet”. Allerede her mærker man det særlige i H.C. Andersens stemme – den energiske, rytmiske tone, som når han i ”Fyrtøjet” skriver: ”Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen, én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krig, og nu skulle han hjem.” (s. 61). Det er især gentagelsen, der giver teksten energi, og samtidig er den med til at understrege mundtligheden – og at H.C. Andersen skrev primært for børn. At H.C. Andersen havde børnene for øje, understreges mange steder i teksten. Ikke mindst da han skriver om soldaten, der er blevet så rig, at han nu kan købe ”hele København og alle kagekonernes sukkergrise, alle tinsoldater, piske og gyngeheste, der var i verden.” (s. 62).

38827685

I modsætning til folkeeventyrene, der som oftest begynder med ordene ”Der var en gang”, indleder H.C. Andersen sine fortællinger midt i historien, og som oftest uden tidsangivelser, hvilket betyder, at læserne kan træde ind i dem og forbinde dem til deres egen tid.

H.C. Andersen skrev også en lang række nye eventyr og opfandt endog sin helt egen genre, de såkaldte tingseventyr, hvor ting fortælles frem med hver deres personlighed, og som om de har menneskelige træk. Det gælder for eksempel i ”Den standhaftige tinsoldat”, ”Stoppenålen” og ”Grantræet”.

Et centralt tema i H.C. Andersens eventyr er social arv og muligheden for at avancere på den sociale rangstige, og ofte ender det langt mindre lykkeligt end i H.C. Andersens eget tilfælde. Som for eksempel i ”Den lille pige med svovlstikkerne”. Flere af H.C. Andersens eventyr bærer et eksistentialistisk præg og er helt oplagte at læse for teenagere og voksne med fokus på emner som identitet, skæbne, kærlighed, mobning og ikke mindst muligheden for at finde sin plads i verden. Det gælder eksempelvis eventyr som ”Den grimme ælling”, ”Nattergalen”, ”Snedronningen” og ”Skyggen”.