Beskyttelseszonen

Citat
”Det vesttyske fodboldforbund havde besluttet, at fodbolden også skulle genforenes. To klubber fra DDR-ligaen ville få chancen i Bundesligaen, og derfor havde man i sæsonen 1990/91 afviklet en kvalifikationsturnering (…), som nyhedsmagasinet Spiegel omgående døbte til Et reservat for fodboldklubber truet på livet af kapitalismen.”
”Beskyttelseszonen”, s. 261.

Henrik Andersens femte roman ”Beskyttelseszonen” fra 2011 er en samtidsroman, der handler om fodbold og DDR. Men den er mere end det. I et nøgternt dokumentarisk sprog giver den et portræt af en dansk-østtysk familie, der martres af både kommunismens koldkrigsovervågning og tabet af deres yngste søn. Den handler derfor også om død, skyld, fortrængning, familiedrømme og tilgivelse.

Romanens familie, familien Nørskov, består af moren Ingrid, der er født i DDR, faren Poul og deres to sønner Martin og Kristian. Som ung, lovende ingeniør forelsker Poul sig i Ingrid under en bilmesse i Leipzig. Men det koster dyrt at få sin østtyske kærlighed med til Danmark. Poul indgår en aftale med Stasi, og hans spionarbejde betyder senere, at familien med jævne mellemrum må flytte.

Drengene vokser op i et godt og realistisk beskrevet 70’er Danmark. Martin lever mest igennem sin fodbold og klarer alle flytningerne ad den vej. Men den uskyldige barndom stopper brat, da den yngste bror drukner i en tragisk bådulykke. Martin og vennen Stefan, der er romanens jeg-fortæller, er de eneste vidner til ulykken, og deres forgæves forsøg på at redde Kristian efterlader dem med en enorm og livslang skyld.

28773951

Efter ulykken gemmer familiemedlemmerne sig i hver deres beskyttelseszone; Poul fortrækker til sin modeltogbane, Ingrid samler og systematiserer madopskrifter og Martin dyrker sit fodboldtalent, der sidst i 1980’erne tager ham fra OB ud i Europa. Han spiller bl.a. i Werder Bremen og Hansa Rostock, men også fodboldkarrieren afbrydes brat, da Martin og hans gravide kæreste bliver dræbt i en trafikulykke. Eller er det nu også en ulykke?

Uvished og paranoia er en del af romanens univers, og den giver et veldokumenteret billede af DDR før Murens fald. Kontrasten mellem den hyggelige danske hverdag og det uhyggeligt kontrollerede og overvågede DDR er effektfuld. Og de detaljerede miljøbeskrivelser gør, at man levende kan se de danske hverdagsrammer fra 1980’erne for sig.