Date med en engel

Citat
”Han hældte en øjenmålt mængde brunt pulver op, foldede et sugerør, der lignede en kæmpe sølvjoint, og satte et fyrfadslys hen til mig. ”Det her er ret svært. Nu gør jeg det for dig, og så suger du bare røgen ind.””
”Date med en engel”, s. 150.

I 2008 udkom ”Date med en engel”, der er Ronnie Andersen debutbog. Den blev præmieret med Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris i 2009.

I bogen møder læseren en navnløs hovedperson, der fra fortællingens begyndelse med raketfart styrer mod afgrunden.

Hovedpersonen er 16-17 år og befinder sig på et tidspunkt i livet, hvor verden som han kender den, i mere end en forstand, er i opløsning; ikke alene raser puberteten i kroppen, men vennerne søger også i forskellige retninger.

Bogens hovedperson tåger rundt i Københavns gader. Påvirket, rastløs og søgende. Hans venner Petter og Skildpadden følger ham noget af vejen, når de på skift indkalder til dødogdruktur, hvor de selvdestruktivt tager stoffer og opsøger håbløse slagsmål. Men som historien skrider frem slipper de taget i hovedpersonen og han fortsætter sin selvdestruktive adfærd alene.

27060277

På spillestedet Stengade 30 får han vind og skæv øje på pigen Miriam, som han hovedkulds forelsker sig i. Miriam og hovedpersonen indleder et intenst forhold, men kærligheden kan ikke bære hovedpersonens voksende misbrug og løgnene, der følger i dets kølvand.

Den navnløse hovedperson fortæller historien i datid, men med mindre indskudte afsnit i nutid, der lader læseren forstå, at hovedpersonen fortæller historien fra et psykiatrisk hospital, hvor han nu er indlagt. Afsnittene i nutid fungerer som en pauseknap. Fortællingen om Miriam, hovedpersonen, Petter og Skildpadden, der foregår i et højt tempo, får lov at bundfælde sig hos læseren. Samtidig pirker disse afsnit til læserens nysgerrighed. For hvordan endte hovedpersonen der? Hvad stoppede hans kollisionskurs med døden? Og ikke mindst, kan man altid stole på fortælleren?

Historien er opbygget som et filmmanuskript inddelt i scener med tilhørende regibemærkninger f.eks. voice over og fade to black. Denne opbygning er medvirkende til at understrege den distance, som hovedpersonen har lagt til det oplevede. Først da hovedpersonen stopper filmen og fjerner den beskyttende afstand, den har udgjort, går sandheden op for ham og for læseren.