Ronnie Andersen ville til at begynde med lave film, dernæst ville han skrive for voksne, men til sidst endte han med at skrotte det hele og i stedet kaste sig over ungdomsbøgerne, for som han selv siger ”Jeg synes, det er en mere ægte genre end de fleste voksenbøger. Der er mindre "nu skal vi være kloge at høre på" over ungdomsbøger. Mere fortælleglæde.” (Morten Mikkelsen: Forfatterdrøm mod mange odds. Kristeligt Dagblad, 2006-03-14). Foreløbigt er det blevet til seks ungdomsromaner, der alle kredser omkring utilpassethed, identitet og svigt.
Fælles for hovedpersonerne i Ronnie Andersens bøger er, at de alle er på flugt, fra sig selv, fra livet og fra sandheden. Ofte har de oplevet alvorlige svigt, som f.eks. Maj, hvis mor er alkoholiker og far er voldelig. Eller som den navnløse hovedperson i ”Date med en engel”, der som barn blev forladt af sine forældre og er vokset op hos en plejefamilie.
Hovedpersonerne distancerer sig selv fra det, de har været udsat for, eller som det gælder for Jon i ”Tilfælde”, det han ikke vil erkende om sig selv, nemlig sin homoseksualitet. Konkret skaber de denne distance ved f.eks. at tage stoffer, drikke sig fulde eller diagnosticere sig selv med forskellige sygdomme. Alt sammen er det værn mod en virkelighed, de ikke kan håndtere. De har skabt sig en orden i kaos.
Ligeledes er det også fælles for hovedpersonerne, at selvbedraget sættes på en alvorlig prøve i mødet med den udefrakommende anden. F.eks. konfronteres Jon med sin fortrængte homoseksualitet, da han møder Oliver og den navnløse hovedperson i ”Date med en engel” finder pludselig en mening med livet, da han møder pigen Miriam.
Positive relationer til andre mennesker bringer således så stærke følelser i spil, at den ellers hårde facade krakelerer, hvilket får vidt forskellige konsekvenser. Den nedbrudte orden leder Maj til en art genfødsel, og hun træder stærkere ud af mødet med sandheden. Mens det for den navnløse fortæller i ”Date med en engel” bliver fatalt at se sandheden i øjnene, og han ender med at begår selvmord.