Ronnie Andersens ”Komatøs” fra 2012 adskiller sig fra hans resterende udgivelser ved at have en kvindelig hovedperson.
16-årige Maj flytter rundt i landet med sin alkoholiserede mor. Fra by til by og fra skole til skole. Maj skiller sig ud med sine tatoveringer og sin hårde attitude, og hun er vant til hurtigt at blive den nye klasses mobbeoffer. Da moren og Maj slår sig ned i en jysk lilleby gentager historien sig. Maj bliver, især af klassens piger, groft chikaneret og ydmyget. Maj står alene med problemerne, for moren ænser kun sig selv, sit misbrug og sine mandebekendtskaber. Heller ikke lærerne formår at dæmme op for mobningen, der hurtigt eskalerer og bogstavelig talt ender med at bringe Maj ud på tynd is.
29434263
Der findes dog lyspunkter, særligt drengen Filip. Filip er selv en outsider, der agerer uafhængigt af den dagsorden, som de dominerende piger i klassen sætter. Det betyder blandt andet, at Filip er den eneste, der stopper mobningen af Maj. Men selvom Maj sammen med Filip og hos hans familie møder kærligheden og en vis form for normalitet, kan hun ikke ryste fortidens traumer af sig.
Efter en nærdødsoplevelse ender Maj i koma. Her trænger fortiden sig på, og Maj konfronteres med minder, hun ellers havde begravet dybt indeni. Drømmeagtige sekvenser fra hendes omtumlede liv vælter frem og tvinger Maj til at stå ansigt til ansigt med alle de svigt, hun har oplevet og forsøgt at flygte fra.
Historien begynder in medias res, det vil sige lige på og hårdt. Maj er ved at drukne. Mens hun kæmper for sit liv, gennemlever hun de hændelser, der ledte hen til dette øjeblik. I en nøgtern og usentimental tone oprulles fortællingen om omsorgssvigt, mobning og forelskelse for læseren. Dermed bliver tonen et billede på den enorme kontrol, som Maj udøver over sig selv for netop at beskytte sig selv. Da kontrollen i hendes komatøse tilstand ikke længere kan opretholdes, spejles dette ligeledes sprogligt i fortællingen, der fremstår som rodede, spredte erindringsfragmenter.