Det Der eR

Citat
”Du havde ret med hensyn til at skrive om mine omgivelser og oplevelser. På en mærkelig måde har du ret. Det er faktisk som om det er en trøst, når vi nu ikke kan være sammen. Den lille afstand der opstår mellem mig og omgivelserne, når jeg skal SE på dem, bliver faktisk et lille rum frit for sorg og længsel.”
”Det Der Er”, s. 48.

Peter Asmussens fokus på monologen og de enkelte karakterers selvanalytiske overvejelser foldes til fulde ud i de to breveksperimenter ”Hul i mørket” (2005) og ”Det Der eR” (2012). Hvor ”Hul i mørket” gengiver stort set fiktive selvmords-, kæreste- og feriebreve til forskellige modtagere, og hvor det som fodnote forklares, hvordan det videre hen gik og hvordan brevet blev modtaget, så står den ensidige veksling af kærestebreve i ”Det Der eR” alene i al sin envejskommunikation.

Den enkelhed og ubesværethed, der præger Asmussens dramatiske replikker, findes ligeledes i ”Det Der eR”. Brevene har en jeg-fortæller angiveligt fundet i en mappe hos en afdød onkel Tom, og de stammer fra den østtyske kvinde Renate, der ser ud til at have haft et forhold til onkelen. Hvad der i sidste ende er sandt eller falsk er op til læserens indre detektiv at udrede, og efterhånden som man når gennem tre års kærestebreve, står det klart, at Renates danske kærlighed ikke har haft helt rent mel i posen. Scenerne fra Renates Østtyskland er beskrevet med lige dele ømhed og fornemmelse af kvælende stilstand, og længslen efter noget andet og en anden står efterhånden skærende klar. Dermed overskygges den omkringliggende, fastlåste DDR-virkelighed til fulde af Renates indre fængsel.

29600465

Den fængslende og isolerede fornemmelse præsenteres ikke bare i brevenes indhold, men i det faktum, at man som læser aldrig får den anden halvdel af brevudvekslingen. Den distance mellem fortællingen og læseren, der helt naturligt skabes ved kun at få præsenteret én del af en historie, synes at modsvare den distance, Renate selv føler i sin længsel mod noget andet. Og alligevel finder brevskriveren en lille befrielse i det at skulle nedskrive sine inderste tanker, overvejelser og dagligdagsoplevelser fra DDR.

Renates problemer er dog universelle og har langt hen ad vejen intet at gøre med, at hun befinder sig i DDR, mens hendes brevudveksler befinder sig i Danmark. Alligevel tilbyder hendes breve et kig ind i den tid og fungerer som det, man kalder 'en historie i historien'. Gennem hendes personlige fortælling åbnes et vindue ind til en dengang lukket verden, og det er op til læseren at tage mod til sig og sprænge ruden.