Genrer og tematikker

De intime relationer og hverdagslivet behandles med en særlig ømhed i Fredrik Backmans tekster. Selvom tonen til tider er ironisk, så behandles hverdagens succeser og fiaskoer med lige dele humor og respekt. Udefra set bevæger Backmans karakterer sig i små verdener – som den isolerede provins i ”Bjørneby” eller Oves forstadskvarter i ”En mand der hedder Ove”, men det liv, der leves her, tillægges stor værdi. Backman forklarer det selv således: ”Jeg ved ikke særlig meget om noget. Jeg vil helst være hjemme med min familie, og jeg er ikke særligt social. Derfor er jeg nødt til at skrive om ting, der er virkeligt tætte på mig selv. Men måske folk kan nikke genkendende til, når jeg skriver om de små, irriterende ting, som alle folk gør" (Anders Hjort: Megasælgende svensk forfatter: Jeg har virkelig ingen idé om, hvorfor jeg har succes. Politiken, 2013-11-09).
Backman er muligvis beskeden omkring perspektiverne i sit forfatterskab, men hans universer rummer flere kommentarer til den moderne svenske velfærdsstat. For eksempel tager beboerne i rækkehuskvarteret i ”En mand der hedder Ove” kampen op mod sundhedsvæsenets bureaukrati, da de forhindrer tvangsfjernelsen af en Alzheimer-ramt beboer. Den sideløbende fortælling om Oves ungdom bliver også fortællingen om industriel ensretning og parcelhustyranni, da Oves barndomshjem bliver ramt af kommunens byggeplaner og må eksproprieres. Symbolerne på bureaukratiet er i ”En mand der hedder Ove” mænd i hvide skjorter. De er anonyme, distancerede myndighedspersoner, som handler ud fra paragraffer, som tager meget lidt hensyn til de mennesker, de berører. I ”Bjørneby” kaster Backman både et kritisk blik på machokultur og konkurrencementalitet inden for sportens verden og på nutidens hensygnende provins, der er blevet sat skakmat af den voksende storby. 
Selvom hverdagen er omdrejningspunkt, er der ikke meget hverdagsminimalisme over Backmans skrivestil. Personerne er nærmest karikaturer på nutidens middelklassetyper. Det karikerede resulterer i en stil, der er nærved grotesk og indimellem højtidelig, men med fundament i hverdagslivets vilkår.