Rikke Bakmans ”Glimt” (2011) er ifølge forlaget en selvbiografisk tegnet roman. Genremæssigt kan man også betegne den som en grafisk roman eller graphic novel. ”Glimt” foregår over en enkelt dag på en familieferie ved Vesterhavet i sommeren 1986. Hovedpersonen er den 6-årige Rikke Bakman, der har kælenavnet Tytter, og historien er fortalt fra hendes synsvinkel.
Handlingen er en række øjebliksbilleder fra en feriedag, og der er – med et voksent blik – ikke noget spektakulært over begivenhederne: Dagen går med at lege med storesøsteren, med at lede efter hendes bortfløjne undulat og en forsvunden skildpadde, de kører en tur med far til købmanden og får om aftenen besøg af forældrenes venner. Men i den 6-åriges verden fylder de små begivenheder meget, og historien er særdeles stemningsmættet, sanseligt og humoristisk fortalt. ”Jeg ville gå tilbage til dengang, hvor man bare fulgte i hælene på sine forældre, der bestemte, hvad man skulle have til aftensmad. Man flød med og oplevede verden på en helt speciel måde,” fortæller Rikke Bakman (Pernille Jensen: Fem spørgsmål til: Rikke Bakman. Politiken, 2011-01-15). Samtidig er historien præget af en distance til de voksnes verden, hvor der foregår meget, som et barn ikke forstår. Blandt andet ender besøget af forældrenes venner i et større jalousidrama, og børnene bliver sendt ind i stuen.
28582757
Det er tydeligt, at handlingen foregår for mere end 20 år siden, for far ryger i bilen, døtrene bliver bestukket med slik for ikke at sladre til mor, og de er ikke spændt fast med sikkerhedsseler. Også sprogligt har Rikke Bakman fanget tidsånden med ord som ”ogginok” og ”røvspasser”. Bogens format er kvadratisk. Den består af 288 sider med én tegning på hver. ”På den måde får alt lige stor vægt, for alt er lige vigtigt for et barn – alt er dramatisk, og det skulle formen afspejle,” siger Rikke Bakman (Erik Barkman: Barndommen som sindstilstand. Magasin for tegneserier, 2011-01-21). Bogens billeder og talebobler er tegnet med blyant og farvekridt med spor efter viskelæder, og de er naivistiske, næsten barnlige, med mangel på proportion og perspektiv: Mennesker har enorme hoveder, og fjerne skyer kan være lige så store som genstande, der er tæt på. Årsagen til bogens succes er netop, at Rikke Bakman både i ord og billeder har formået at indfange nogle genkendelige stemningsbilleder fra dengang, man var barn, uanset om man tog på ferier ved Vesterhavet eller ej.