Bang, Herman

Af Johannes Fibiger. 2002

Da Herman Bang (1857-1912) som 22-årig debuterede som fiktionsforfatter havde han et godt stof at fortolke naturalismens filosofi igennem: sin egen slægts degeneration og fald. Debutromanen Haabløse Slægter fra 1880 følger i det ydre Bangs egen biografi, men i det indre er stoffet kunstnerisk forskudt. Haabløse Slægter blev en skandalesucces: nedvurderet i anmeldelserne, karikeret i vittighedstegninger og beslaglagt i byretten som utugtig - dog først da førsteoplaget var solgt. Bang blev fra da af jaget vildt i offentligheden, og han bar selv ved til bålet med sin selviscenesættende stil.

Blå bog

Født: 20. april 1857 i Asserballe på Als.

Død: 29. januar 1912 under rejse i USA.

Uddannelse: Student fra Sorø Akademi, 1875. Cand.phil., 1877. Skuespiller og sceninstruktør.

Debut: Hverdagskampe (drama) og Du og jeg (drama), 1879.

Litteraturpriser: Det Anckerske Legat, 1909.

Seneste udgivelse: Livsbilleder : fotografiske portrætter af Herman Bang. Syddansk Universitetsforlag, 2014.

Hobby: Teater.

 

Hør lydklip fra 'Ved vejen'

 

Se filmen Guds børnFilmcentralen

 

Hvordan Bang blev forfatter

Da Herman Bangs bedstefar, kongens livlæge, lå for døden, forærede han sit barnebarn 1500 kroner, så denne havde noget at stå imod med. Den unge Herman Bang vekslede beløbet om i tiere for at ‘drøje’ formuen - men tikronesedlerne forsvandt en for en, og på kort tid var arven formøblet.

Da han i essayet Hvordan jeg blev forfatter skulle begrunde sit karrierevalg, fortalte han ovenstående historie og fortsatte: "Ja, jeg blev sandelig tvungen ind i litteraturen, og jeg tør nok sige, at jeg satte først pen til papiret, da det moment var kommet, da også kællingen lærer at spinde."

Da arven var væk, rendte Herman Bang først diverse teaterdirektører på dørene, men talentet rakte ikke. I vrede over at blive afvist skrev han på et døgn en enakter til teatret og sine første skitser til aviserne. Siden balancerede den ekstravagante forfatter konstant på fallittens rand og om kap med sit lånefinansierede forbrug måtte han skrive og helst hurtigt. På denne måde så et af de mest banebrydende danske forfatterskaber dagens lys.

Herman Bang blev en kontroversiel person i det moderne gennembruds blandede kreds af forfattere. For det første var han homoseksuel og som sådan forfulgt af myndighederne. For det andet var han dandy, en selviscenesættende ungkarl med dyre vaner, smukt tøj og et stort forbrug af parfume. Og endelig for det tredje turde han lægge afstand til Georg Brandes og udvikle sin egen skrivestil, den litterære impressionisme, under inspiration af navnlig fransk litteratur.

 

Blå bog

Født: 20. april 1857 i Asserballe på Als.

Død: 29. januar 1912 under rejse i USA.

Uddannelse: Student fra Sorø Akademi, 1875. Cand.phil., 1877. Skuespiller og sceninstruktør.

Debut: Hverdagskampe (drama) og Du og jeg (drama), 1879.

Litteraturpriser: Det Anckerske Legat, 1909.

Seneste udgivelse: Dramaturgiske pennetegninger. Syddansk Universitetsforlag, 2007.

Hobby: Teater.

Opvækst og udvikling

Herman Joachim Bang blev født i 1857 i et præstehjem i Adserballe på Als. Hans tidlige barndom var lykkelig, præget af et tæt forhold mellem mor og søn. Hun indviede ham i litteratur og skabte hos ham en livslang forelskelse i teatret.

Familien flyttede i 1863 til Horsens, hvor pastor Bang viste sig at blive en succesfuld prædikant, men han led af migræne og depressioner, der kastede en skygge over hjemmet. I 1871 døde moderen af tuberkulose, og de fem børn var nu alene med faderen, der søgte et mindre kald i landsbyen Tersløse.

Men på selve konfirmationssøndagen det følgende år brød galskaben ud i lys lue, da pastoren i sin prædiken begyndte at recitere remseeventyret om katten og kællingen, der sloges om vællingen. Sammen med sin bror blev Herman Bang anbragt på Sorø Akademi, hvor han tog studentereksamen og gjorde sine første homoseksuelle erfaringer.

I 1875 døde faderen, og Herman Bang bosatte sig i København som omtalt ovenfor hos sin farfar, der var kongelig livlæge. En tid studerede den unge Bang statskundskab, alt imens han forsøgte at læse til skuespiller. Da han blev afvist ved prøverne, skrev han i trods en række proverber, småstykker til teatret, af hvilke de første Hverdagskampe og Du og jeg udkom i 1879 uden større opmærksomhed.

Journalistik

I stedet blev journalistikken Bangs levebrød. Han begyndte som freelance-korrespondent for Jyllands-Posten, hvor han skrev klummer under titlen Smaabreve fra Hovedstaden. Det indlysende talent gav ham hurtigt en fast og toneangivende stilling ved Nationaltidende, hvor han var i fem år. Her grundlagde han en ny genre, den scenisk formidlede reportage, hvis egentlige hovedperson ofte var reporteren selv.

Men Bang havde også sans for uopdyrket stof. Han kunne gøre så forskellige emner som damemode, Christiansborgs brand og arbejdernes sociale vilkår nærværende for læseren, så begivenhederne fæstnede sig. Bang var højproduktiv, skrev under flere pseudonymer og blev læst.

Som offentlig person mødte den selviscenesættende Bang modstand, ikke mindst i forfatterkredse. Han havde uden om brødrene Brandes tilegnet sig den franske naturalisme og forsøgte at virkeliggøre programmet bag den. Dels i sin aviskritik, dels i sine tidlige værker.

Da Bang i 1879 udgav essaysamlingen Realisme og Realister, der introducerer den franske naturalisme for et dansk publikum, blev brødrene Brandes rasende. De kunne ikke acceptere, at en ung fløs som Bang trådte ind på deres enemærker - og ligefrem, som Edvard udtrykte det i et brev til J.P. Jacobsen, fordærvede emner , som brødrene endnu ikke havde nået at behandle.

Bang havde i virkeligheden blot tilladt sig at imødegå Georg Brandes’ program om, at litteraturen skulle sætte problemer under debat. For ham var ‘realisme en form og ikke en tendens’. Bang bekendte sig til en scenisk fremstilling, hvor fortælleren ikke fremtrådte som alvidende kommentator, men lod begivenhederne træde ukommenterede frem for læseren. Med Realisme og Realister skabte Bang det teoretiske grundlag for sit eget virke. Han gik ind for en tendensfri roman under Flauberts motto: en digter, der røber sig i sit værk, er dømt.

Haabløse Slægter

Herman Bang anmeldte flere af franskmanden Zolas bøger og tilegnede sig her et indblik i tidens modefilosofi, naturalismen. For Zola var litteraturen et laboratorium til at studere menneskearten. Forfatteren skulle skildre mennesket som et stykke natur med henblik på forståelse af dets love, først og fremmest samspillet mellem arv og miljø. Da Herman Bang som 22-årig debuterede som fiktionsforfatter havde han et godt stof at fortolke naturalismens filosofi igennem: sin egen slægts degeneration og fald.

Debutromanen Haabløse Slægter fra 1880 følger i det ydre Bangs egen biografi, men i det indre er stoffet kunstnerisk forskudt.

For det første har Bang spaltet sit alter ego i to personer: hovedpersonen William Høg og bipersonen Bernhard Hoff. Førstnævnte ligner den unge Bang og navigerer efter to principper: sin lidenskab for teatret og sine seksuelle præferencer. Han bukker under for sin drift, styret af kræfter, han ikke er herre over. Sidstnævnte er bygget over stjernereporteren Bang. Bernhard Hoff er en noget ældre dekadent dandy; en livstræt, men energisk journalist, der lever sit liv i offentligheden med det mål at iscenesætte sig selv.

For det andet er Bangs homoseksuelle erfaringer i fiktionen omdannet til heteroseksuelle konstellationer, hvor den kvindelige seksualitet fremtræder truende.

Og for det tredje giver konstruktionen Bang mulighed for at lade personerne forholde sig til deres tid, som også er håbløs. Den opløsning, familien Høg gennemløber, er ikke enestående: romanen viser i den grad sædernes forfald - og som sådan fremstod den provokerende for offentligheden, der ikke var vant til at se seksuelle relationer fremstillet i skønlitteratur.

Haabløse Slægter blev en skandalesucces: nedvurderet i anmeldelserne, karikeret i vittighedstegninger og beslaglagt i byretten som utugtig - dog først da førsteoplaget er solgt. Bang blev fra da af et jaget vildt i offentligheden, og han bar selv ved til bålet med sin selviscenesættende stil.

Noveller - dramatik - essays

Samtidig fortsatte han med at producere. Bl.a. skrev han to novellesamlinger, Tunge Melodier (1880) og Præster (1883), hvor han afprøvede sin impressionistiske teknik i skitseagtige historier, hvor læseren ud fra nogle få karakteristiske begivenheder selv må rekonstruere den underliggende, ofte tragiske historie. Til rækken af bøger føjer sig yderligere to skuespil og et par essaysamlinger, samt den mislykkede roman Fædra (1883), der to år senere blev omskrevet til skuespillet Ellen Urne.

I en alder af 26 havde Bang skrevet elleve bøger. En præstation, mange andre forfattere ville have givet deres højre arm for at gøre ham efter. Men Bang var ikke tilfreds. Hans hjerte brændte fortsat for teatret, og i 1883 fik han stablet en turné til provinsen på benene, men den blev en eklatant fiasko.

Da Bangs arbejdsgiver, bladmanden Ferslew, havde forbudt ham at spille teater, blev han fyret fra Nationaltidende. I trods drog han på en ny turné, denne gang til de skandinaviske hovedstæder med sin ønskerolle som Osvald i Ibsens Gengangere. Efter succes i Finland blev han hysset ud af publikum i Bergen, og en succesfuld foredragsrække kunne ikke fortrænge dette nederlag.

Bang forlod fædrelandet og slog sig ned i Berlin, men blev kort tid efter udvist pga. en kritisk artikel om kejserfamilien. Forfulgt af myndigheder og sædelighedspoliti pendlede Bang de følgende år rundt i Europa med adresser i Meiningen, Wien, Prag, så Danmark igen, og senere Paris og Norge.

I Wien og Prag gennemlevede han et intenst kærlighedsforhold med skuespilleren Max Eisfeld, der til sidst svigtede ham. Fra den dag spillede jalousien en væsentlig rolle i forfatterskabets tematisering af kærlighedens asymmetri. I Paris oplevede Bang endelig en succes med dramatikken, denne gang som instruktør med opsætning af Ibsens og Bjørnsons stykker.

To spor i forfatterskabet

Forfatterskabet, der fortrinsvis blev til i udlandet, følger to spor. Det ene skildrer sære excentrikere i storbyen, det andet stille eksistenser i provinsen. Hvor de første må eksponere sig selv for at overleve, er de sidste ved at blive kvalt i traditionernes spændetrøje.

Til første gruppe hører Haabløse Slægter, Fædra, Excentriske Noveller (1885), Stuk (1887) og føljetonromanen Les quatre Diables (1890). Til den anden Tunge Melodier, Stille Eksistenser (1886), Tine (1889), Under Aaget (1890) og Ludvigsbakke (1896).

Excentrikerne

I Excentriske Noveller sætter Bang tre moderne typer stævne: violinvirtuosen, artisten og tjeneren. Fælles for dem er, at de lever af og for deres publikum, men uden selv at leve. De er underlagt markedets vilkår: deres kunst er en vare, de hele tiden skal afsætte.

Mens de kunstnerisk realiserer deres særlige talent, dør de af en indre sult. Det gælder i særdeleshed tjeneren Franz Pander i novellen af samme titel. Han er betaget af det mondæne liv, han nok kan iagttage, men ikke leve. Efterhånden færdes han i en overspændt rus af lyst, hvor han indsnuser damernes parfumer, spejler sig i interiøret og trøstespiser af retterne. Franz er latent homoseksuel, men kommer aldrig til erkendelse af sit begærs egentlige mål. I frustration hænger han sig en nat i hotellets prismekrone efter et mislykket besøg hos en prostitueret.

Stuk

Det moderne, spredte og adspredte liv i storbyen skildres i en krydsklippende stil i mesterværket Stuk, skrevet på få måneder i Wien og Prag. I et brev til vennen, journalisten og forfatteren Peter Nansen, fortæller Bang om bogens tilblivelse: "Mit liv er en bog. Med høj pande de par dage, hvor jeg er i fuld besiddelse af mit talent; trist, pint, forfulgt af allehånde nervøse anfald og angst de dage, hvor mit hoved tvinger mig til delvis uvirksomhed. Et par timer om dagen kan jeg dog sædvanligvis sætte mig i den tilstand, som er nødvendig for at se og gengive de scener, i hvilke min bog afspilles. En scenerække er bogen. Hvad det koster for en magt over det indre syn således at lade en hundrede mennesker leve foran læsernes øjne - nå, derom har ingen noget begreb."

Romanen skildrer det fiktive Victoria-teaters tilblivelse, storhed og fald. Titlen Stuk er dækkende for det liv, der leves på og omkring teatret. Det er kunstigt og overfladisk. Heller ikke teatret selv er ordentligt funderet, hverken når det gælder økonomi eller pilotering.

Romanen udspiller sig i den danske Gründerzeit, hvor byggeboomet baseres på risikable spekulationer, der følges af fallitter på stribe. Romanens mennesker lider af samme skavank som teatret. Også de mangler et fundament, blivende værdier og evnen til at elske. Tomheden udfylder de med hinanden: spisende, drikkende, hos prostituerede, i sidespring, men først og fremmest talende om ingenting. Replikkerne er en studie i tomhed.

I romanen skildrer første del Regn af Guld opturen og champagneberuselsen, anden del Regn af Aske nedturen. Romanens slutning viser hovedpersonen Herluf Berg i et vådt og gråt København, frarøvet sine illusioner. Romanens forklaring på den nationale nedtur er "sårfeberen fra Dybbøl", hvor såvel landet som dets indbyggere har fået amputeret et lem og lider af blodmangel, som ikke er forvundet. Som nationen er danskerne blevet blodfattige og desillusionerede.

De stille eksistenser - Tine og Katinka

Sårfeberen fra -64 er også emnet for Bangs næste bog Tine (1889), der skildrer det danske nederlag på barndomsegnen på Als. Romanen er forbundet med Stuk ved det, at Herluf Bergs barndom tages under behandling.

Tine tegner et billede af en barndomsidyl, der traumatisk ødelægges af den 2. slesvigske krig. Med ét slag mister Herluf Berg sit hjem og degnens datter Tine sin uskyld - for i nederlagets stund stiller skovrider Berg sit begær hos hende. Skønt hun elsker ham, ænser han hende ikke, da han dør. Tine tager livet af sig, hun kan ikke bære skammen. Som flere af de stille eksistenser i Bangs forfatterskab bukker hun under for en ikke realiseret kærlighed.

Det samme gælder Katinka i Bangs fineste roman Ved Vejen (1886). Romanen er skrevet i Wien - ud fra et enkelt erindringsbillede fra Skørping station: "Her i et af disse vinduer bag blomsterne var det, jeg så hint ansigt, det, jeg i to år ikke har kunnet blive kvit i mine tanker, og som jeg, om jeg var maler, ville tegne i bløde, vemodige, halvt udglidende linier og sætte som en slags titelbillede på denne bog."

Citatet stammer fra forordet til Stille Eksistenser, som Ved Vejen er hovedstykket i. Projektet lykkes. Med en fint glidende, underforstået tone fastholdes livet i lillebyen ved vejen, hvor skæbnerne vikles ind i hinanden, centreret om den ulykkelige kærlighedshistorie mellem den gifte Katinka Bai og forvalteren Huus.

Fortællingens åbningsscene, hvor alle personerne mødes i det trafikale knudepunkt, på stationen, er berømt for sin stilrene impressionisme. Om romanens stil skrev Bang i et brev: "Impressionistisk er netop ordet. Jeg anstrænger mig vildt for at få indtrykket, hvert enkelt indtryk klart og nøje og karakterfuldt, og så tænker jeg aldrig på helheden." Den må læseren selv konstruere ud fra de foreliggende livsudsnit.

Ved Vejen er ikke mindst en drifternes tragikomedie. Vi møder enkens giftesyge døtre og provinsens driftstyrede mænd, der tilfredsstiller deres behov hos tjenestepiger og prostituerede. Mellem disse poler står den ulykkeligt forelskede Katinka, splittet mellem forpligtelsen over for sin mand og tiltrækningen af den følsomme forvalter Huus. Deres kærlighed har en finhed, en poesi, som det prosaiske liv på landet kvæler. Den er fra starten af umulig, og måske netop derfor vokser den til en smuk drøm, der brister.

Det sene forfatterskab

Bangs bedste år som forfatter lå i perioden 1885-90, og novellesamlingen Under Aaget (1890) afsluttede denne kunstnerisk frugtbare tid. I 1890’erne helligede Bang sig sin karriere som instruktør og oplæser, men skrev dog romanen Ludvigsbakke (1896), der føjer sig ind i rækken af følsomme kvindeportrætter. Ida Brandt lider som Katinka Bai en tragisk skæbne, fordi hun ikke er robust nok til at klare sig i en intrigant omverden.

Denne roman sikrede Bang gode anmeldelser og mange læsere, ligesom hans oplæsningsturneer gav ham den eftertragtede succes. Lykkelig blev forfatteren dog ikke: trods den voksende anerkendelse led han i stigende grad af weltschmertz og måtte flere gange indlægges, bl.a. efter et selvmordsforsøg.

Forfatterskabet sidste fase tæller to følsomme erindringsbøger Det hvide Hus (1898) og Det graa Hus (1901), der skildrer barndomshjemmet og bedstefaderens hjem. Desuden fulgte et par fortællinger i samlingen Ravnene (1902) og den muntre og humoristiske miniroman Sommerglæder (1902).

Efter den følger to større romaner Mikaël (1904) og De uden Fædreland (1906). Kunstnerisk har Bang toppet, og i den delvist mislykkede Mikaël falder han tilbage i en gammeldags fortællestil, hvor formidlingen af den jalousioplevelse, der skrives på, ikke lykkes. Bedre er De uden Fædreland , der både teknisk og indholdsmæssigt viser den gamle Bangs karakteristika: følsom impressionisme og sans for tilværelsens tragik.

I et genkendeligt portræt fremhæves Johannes V. Jensen som den ny tids kunstner - hvilket kom Bang dyrt at stå. Fjorten dage efter udgivelsen overfaldt Jensen ham i en ondskabsfuld artikel - og Bang overvandt aldrig det slag. Hans sidste værk Sælsomme Fortællinger (1907) rummer et mislykket forsøg på at skabe en Poe-inspireret fortællestil.

Karakteristisk for Bangs liv er det, at han ender sit liv på en rejse. Under oplæsningsturné i USA findes han bevidstløs i sin togkupé. Han dør i Ogden City 1912.

Det er et adelsmærke på Bangs prosa, at maleren Claude Monet, som Bang blev personlig ven med, fremhævede Tine som det mest gennemførte impressionistiske værk, han havde læst. Bang havde international klasse, og måske skyldes hans manglende internationale berømmelse, at han skrev på dansk og kun nåede udlandet i oversættelse.

Bibliografi

Herman Bangs forfatterskab

Bang, Herman: Hverdagskampe / Du og jeg. 1879 bibliotek.dk
Bang, Herman: Realisme og Realister. 1879 bibliotek.dk
Bang, Herman: Kritiske Studier og Udkast. 1880 bibliotek.dk
Bang, Herman: Haabløse Slægter. 1880 bibliotek.dk
Bang, Herman: Tunge Melodier. 1880 bibliotek.dk
Bang, Herman: Graavejr. 1881 bibliotek.dk
Bang, Herman: Herhjemme og derude. 1881 bibliotek.dk
Bang, Herman: Inden fire Vægge. 1881 bibliotek.dk
Bang, Herman: Fædra. 1883 bibliotek.dk
Bang, Herman: Præster. 1883 bibliotek.dk
Bang, Herman: Ellen Urne. 1885 bibliotek.dk
Bang, Herman: Excentriske Noveller. 1885 bibliotek.dk
Bang, Herman: Stille Eksistenser. 1886 (incl. Ved Vejen) bibliotek.dk
Bang, Herman: Stuk. 1887 bibliotek.dk
Bang, Herman: Tine. 1889 bibliotek.dk
Bang, Herman: Digte. 1889 bibliotek.dk
Bang, Herman: Under Aaget. 1890 bibliotek.dk
Bang, Herman: Les quatres Diables. 1890 bibliotek.dk
Bang, Herman: To Sørgespil. 1891 bibliotek.dk
Bang, Herman: Ti Aar - Erindringer og Hændelser. 1891 bibliotek.dk
Bang, Herman: Rundt i Norge. 1892 bibliotek.dk
Bang, Herman: Teatret. 1892 bibliotek.dk
Bang, Herman: Ludvigsbakke. 1896 bibliotek.dk
Bang, Herman: Det hvide Hus. 1898 bibliotek.dk
Bang, Herman: Liv og Død. 1899 bibliotek.dk
Bang, Herman: Udvalgte Fortællinger. 1899 bibliotek.dk
Bang, Herman: Det graa Hus. 1901 bibliotek.dk
Bang, Herman: Sommerglæder. 1902 bibliotek.dk
Bang, Herman: Ravnene. 1902 bibliotek.dk
Bang, Herman: Mikaël. 1904 bibliotek.dk
Bang, Herman: De uden Fædreland. 1907 bibliotek.dk
Bang, Herman: Sælsomme Fortællinger. 1907 bibliotek.dk
Bang, Herman: Masker og Mennesker. 1910 bibliotek.dk
Bang, Herman: Breve til Fritz. 1951 bibliotek.dk
Bang, Herman: Det er liv eller død. 1994 bibliotek.dk
Bang, Herman: Dramaturgiske pennetegninger. 2007. Herman Bang som teateressayist. En antologi. Udgivet og kommenteret af Knud Arne Jürgensen. (77.096) bibliotek.dk

Filmatiseringer

Dinesen, Robert: Les quatres Diables. 1911 bibliotek.dk
Stiller, Mauritz: Mikaël. 1916 bibliotek.dk
Sandberg, A.W.: Les quatres Diables. 1919 bibliotek.dk
Murnau, Fred: Les quatres Diables. 1929 bibliotek.dk
Thomsen, Knud Leif: Tine. 1964 bibliotek.dk
von Sydow, Max: Ved vejen. 1988 bibliotek.dk

Om Herman Bangs journalistik

Levin, Anna: Fra Herman Bangs Journalistaar. 1932 bibliotek.dk
Woel, Cai M.: Fra de unge Aar. Artikler og skitser 1878-85. 1956 bibliotek.dk
Andersen, Hans: Herman Bangs første journalistik. 1981 bibliotek.dk
Kastholm Hansen, Claes: Herman Bang Reportager. 1983 bibliotek.dk
Greene-Gantzberg, Vivian: Herman Bang - Udenrigspolitisk journalistik. 1990 bibliotek.dk
Virkelighed - set i Herman Bangs Speil : temaer, indtryk og reportage. 2001 Udvalgt og indled af Ulrik Lehrmann bibliotek.dk
Paria’er. 1878. Tre små prosaskitser. 2002 Udgivet med indledning af Dag Heede. bibliotek.dk

Bøger om Herman Bang - et udvalg

Nansen, Peter (udg.): Herman Bangs Vandreaar. 1918 bibliotek.dk
Jacobsen, Harry: Den unge Herman Bang. 1954 bibliotek.dk
Jacobsen, Harry: Resignationens Digter. 1957 bibliotek.dk
Jacobsen, Harry: Den miskendte Herman Bang. 1961 bibliotek.dk
Jacobsen, Harry: Den tragiske Herman Bang. 1966 bibliotek.dk
Winge, Mette (red): Omkring Haabløse Slægter. 1972 bibliotek.dk
Mortensen, Klaus P.: Sonderinger i Herman Bangs romaner. 1973 bibliotek.dk
Secher, Claus: Seksualitet og samfund i Herman Bangs romaner. 1973 bibliotek.dk
Forssberger, Annalise: Herman Bang - Ekko og spejling. 1975 bibliotek.dk
Harsløf, Olaf (red): Omkring Stuk. 1977 bibliotek.dk
Abrahamowitz, Finn: Smertens mester. 1985 bibliotek.dk
Borg, Mette: Sceneinstruktøren Herman Bang. 1986 bibliotek.dk
Greene-Gantzberg, Vivian: Herman Bang og det fremmede. 1992 bibliotek.dk
Ørum Hansen, Jørn (red): Mellem masker og mennesker. 1992 bibliotek.dk
Willumsen, Dorrit: Bang. 1996 bibliotek.dk
Houe, Poul: Menneskelinien - mellem Johannes V. Jensen og Herman Bang. 1999 bibliotek.dk
Essensens konstruktion. Leonardo da Vinci, Herman Bang, Sigmund Freud og konstruktionen af ”den homoseksuelle” af Bente Jacobsen 2002 I: Synsvinkler. Årgang 12, nr. 28 (2002). S. 45-60. bibliotek.dk
Jørgensen, John Chr.: Jeg, der kender pressens melodier -. Herman Bangs journalistik. 2003 (99.4 Bang, Herman). bibliotek.dk
Hagedorn Thomsen, Hans: Det lukkede rum. Rum og bevidsthed i Herman Bangs og Tom Kristensens romaner. 2003 (99.4 Bang, Herman). bibliotek.dk
Heede, Dag: Herman Bang – mærkværdige læsninger. Toogfirs tableauer. 2003 bibliotek.dk
Dahl, Per: Slutspil i Det graa hus. 2004. I: Passage, nr. 50 (2004), side 153-55. bibliotek.dk
Storstein, Eira: "Det er gemenheden, der sidder i sufflørkassen". Nogle bemærkninger om Herman Bangs europæiske forfatterskab og De uden fædreland. 2004 I: Passage, nr. 54 (2004), side 64-66. bibliotek.dk
Aabenhus, Jørgen: Det, man kalder livet. Et elevhæfte om Irene Holm. 2005 (99.4) bibliotek.dk
Stidsen, Mads I.: Det støjende tekstrum. Om Herman Bangs Sommerglæder . I Reception. Nr. 57 (2005). S. 12-18 bibliotek.dk
Herman Bangs erotiske testamente. 2007. Udgivet af Kaj Erik Nielsen. 2. rev. Udg. 2007. 47 sider. (30.1776) bibliotek.dk
Stoppet i farten. Herman Bang i karikaturens troldspejl. 2007. Udgivet af Dag Heede m.fl. 2007. (99.4) En gennemgang af 82 karikaturtegninger af Herman Bang fra årene 1880-1911. bibliotek.dk
Zerlang, Martin: Herman Bangs København. 2007. (46.3) bibliotek.dk
Jürgensen, Knud Arne: Herman Bangs sans for scenen 2007. I: Bogens verden. Årg. 89, nr. 3 (2007), side 13-17. bibliotek.dk
Rannes, Peter Q: Kære Hr. Herman Bang 2007. I: Bogens verden. Årg. 89, nr. 3 (2007), side 19-23 bibliotek.dk
Sørensen, Peer E.: Vor tids temperament. Studier i Herman Bangs forfatterskab. 2009. (99.4 Bang, Herman). bibliotek.dk
Heede, Dag et al. Livsbilleder : fotografiske portrætter af herman Bang. Syddansk universitetsforlag, 2014. bibliotek.dk

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Herman Bang i: bibliotek.dk

Film

Links

Links

Herman Bang - Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi Henvisninger fra onlineudgaven af ´Dansk litteraturhistorisk bibliografi´ til fortolkninger af og artikler om forfatteren.
Danishliterature.info Dansk Litteraturinformationscenter s præsentation af danske forfattere på nettet præsenterer Herman Bang og hans forfatterskab. Siden indeholder biografi, bibliografi, artikel, tekstuddrag, samt et par anmeldelser.
Herman Bang - Kalliope Fra Kalliopes digtarkiv fås et pænt antal digte, samt oplysninger om værker, digte, digteren, samt links videre.
Herman Bang - Det Kgl. Bibliotek Portrætartikel samt romanerne 'Tine', 'Stuk´, og´Ludvigsbakke´ i fuldtekst online.
Herman Bang - Projekt Runeberg Forfatterens ganske omfattende side hos Project Runeberg, der løbende vil udvide sit indhold af biografisk stof og links videre.
Herman Bang – Danske Litteraturpriser En oversigt over de vigtigste begivenheder i Herman Bangs litterære liv fra Danske Litteraturpriser ved Niels Jensen.
Arkiv for dansk litteratur – Herman Bang Meget omfattende side med biografi, beskrivelse af forfatterskabet samt mange værker fuldtekst online.
I modesalonen Artikel af Herman Bang fra Nationaltidende 1880. Artiklen er eksempel på litterær feuilletonjournalistik, der også gennemgås.
Sorgkapsler - Herman Bang på Epoke Silkeborg Biblioteks Epoke - danske romaner før 1900 præsenterer her Herman Bangs litteratur centreret om et udvalg af centrale værker. Der er endvidere gode links og litteraturhenvisninger.
Litteratursiden Flere anmeldelser, fortolkninger og artikler. Søg på 'Herman Bang'
Udskriv denne side

Tilmeld forfatterweb nyheder

 

Tilmeld dig nyheder om

Forfatterweb

 

Portrætter på vej

  • Maren Uthaug
  • Lena Andersson
  • William Blake
  • José Saramago
  • Samuel Becket
  • Kjell Westö
  • Thomas Rydahl

 

Aktuelle temaer

Grøn omstilling

Krimi - for alle

Kroppen i litteraturen

Mad og mennesker

 

 

Hent introfilm om Forfatterweb

Intro-film til Forfatterweb

 

 

 

Adgang til Forfatterweb

Ønsker du fuld adgang til Forfatterweb?

 

Kontakt os

DBCs kundeservice