Observatøren

Citat
”Der er to intelligensarter på min planet. Enere og toere. Over 70 % af befolkningen på Hjem er født To’ere. Man er forbundet af sin tvilling i tanken, såvel som i sjælen. Hjerterne slår i takt. Åndedræt er ens. Dybt i ens tvillings øjne afspejles udtrykket af den anden.”
”Observatøren”, s. 138.

I 2000 udkom Mirjam Bastian Wechselmanns anden roman, ”Observatøren”, der er en intergalaktisk kærlighedshistorie. Den svensk-mexicanske astronom Paco får tildelt et forskningsophold på et berømt observatorium i Chile og må efterlade kæresten Paloma hjemme i Tyskland. Han finder imidlertid hurtigt en ro og glæde ved det nørdede forskningsarbejde i ørkenen. Da Paco en dag møder Veronica, en forkommen kvinde, der har været udsat for et biluheld i ørkenen, tilbyder han hende logi i sin lille hytte. Hendes usammenhængende historier forklares med hukommelsestab, og de mystiske udsving i måleinstrumenter efter hendes ankomst henstår gådefulde.

Langsomt går det op for Paco, at kvinden han holder af ikke er normal, og hans logiske forståelsesramme udfordres i bestræbelsen på at forstå, at Veronica kommer fra en fjern planet. Hun er rejst til Jorden for at finde sin søster og har indtaget en krop, der var på vej til at dø. Deres kærlighedsforhold udmønter sig i en graviditet, og det komplicerer den i forvejen uholdbare situation. Kan Veronica rejse tilbage til planeten Alpha Centaurus B med Pacos barn i maven? Kan hun blive på Jorden og dermed afskære sig selv fra nogensinde at vende hjem? Hvad er Veronica og hvad er Gatoraid, som hendes planetariske navn er? Hvor sidder identiteten – i kroppen, i tankerne eller i følelserne? Spørgsmålene om identitet og tilknytning bliver ekstra tydelige, når referencerammen strækkes ud over vores egen klode.

23178249

Sideløbende flettes en række sidehistorier ind i Paco og Veronicas historie. Veronicas søster Metro har for mange år siden taget bolig i pigen Felizia, der er tavs og kan forudsige trafikuheld. Hendes forældre forstår hende ikke, og det er først i mødet med søsteren, at hun erindrer sin historie.

Når den umiddelbart realistiske fortælling invaderes af beboere fra rummet, kastes blikket tilbage på Jorden, og Veronicas undren over den jordiske levevis tegner et billede af det moderne, vestlige menneske. Titlens observatør er altså både den jordnære astronom, der gennem superkomplekse teleskoper ser efter muligt liv i rummet, og den overjordiske besøgende, der observerer folket på Jorden.

Samtidig er romanen en historie om kærlighed mellem kærester, forældre, søskende og børn, hvor budskabet må være, at man skal turde følge sin intuition i stedet for normer og forventninger, når det gælder kærlighed.