Hestehovedtågen

Citat
”Dette var monsteret som skulle blive manden i hans liv, som lænede sig mod ham, svingede med armen så frakkeærmet strejfede Toms ansigt, og han forsøgte at skrige, men det var for sent, skriget satte sig på tværs i halsen, og den farlige hånd smuttede om på hans ryg som et loddent skadeskudt dyr, greb fat i ham og løftede ham op i luften. Højt over sengen, holdt ham der, og Tom så et glimt af gule tænder og hørte den tynde truende latter. ”Din hud er blød som fuglelort,” sagde Munken.”
”Hestehovedtågen”, s. 5.

Ola Bauers ”Hestehodetåken” fra 1992 (”Hestehovedtågen”, 2013) begynder i 1951, da Tom møder Munken for første gang: ”Munken kom ind i Toms liv lige efter krigen, og Tom fik en bule der aldrig blev banket ud igen. Tom stirrede op i et rødt underansigt med en sort bredskygget hat, og manden strøg ham blidt over kinden med en knortet hånd der lugtede af skov …” (s. 5).

Tiårige Tom, også kaldet Tommeliden, bor alene med sin mor Lister, der er maler og bevæger sig i bohemeagtige kredse i efterkrigstidens Oslo. Hans far, Store Tom, var stikker og værnemager og blev likvideret af modstandsmanden Munken, der blev Listers elsker. Da Munken blev arresteret og skulle sendes i nazistisk dødslejr, reddede Lister ham ved at have en affære med den lokale Gestapo-chef. Lister er smuk og gådefuld og eftertragtes af mange mænd.

50507173

Munken bliver den faderfigur, Tom aldrig har kendt, også selvom Munkens forhold til Lister er alt andet end ligetil. Tom identificerer sig med denne tunge machomand, der skriver, drikker, fisker og i det hele taget lever sådan som Tom gerne vil leve. Munken får også lov at udleve de længsler, som Tom stadig er for ung til. Munken forføres nemlig af den unge pige i huset, frodige og varme Helga fra Island, som er Toms store kærlighed.

”Hestehovedtågen” er en dannelsesroman, og på den måde minder den om en af Bauers favoritbøger, J.D. Salingers ”Catcher in the Rye” (1951), med den unge Holden Caulfield, der tager på eventyr i New York.

Ligesom Holden Caulfields er også Toms en rejse ud i en spirende seksualitet og en voksenverden, han ikke altid forstår, men ofte bliver vidne til gennem en sprække i morens eller Helgas dør. Tom længes efter ting, han endnu ikke rigtig kan sætte ord på, og mødet med Munken bliver en katalysator for hans udvikling som rebel og anarkist.

Personerne, der omgiver Tom, antager næsten helt mytologiske dimensioner – Munken, en mand af naturen, den gådefulde, æteriske Lister, frodige, moderlige Helga – og ind imellem glider vi også ind og ud af Toms fantasiverden, hvor skiløb og drømmene om Helga og den forvirrende voksenverden blandes sammen i et dirrende, sansemættet stykke lyrisk prosa.