Ungdomsbøger med alvoren som grundtone - Vanessa

Arne Berggrens næste ungdomsbog Vanessa - eller om at overleve på Hankø, der kom på dansk i 1994, anslår ud over den alvorlige grundtone også muntre toner.

Også denne roman foregår i en sommerferie og på en skærgårdsø. Peter er blevet inviteret af en skolekammerat til at holde ferie i kammeratens sommerbolig på Hankø. Kammeraten, Alfred og hans familie tilhører den økonomisk velfunderede del af befolkningen, mens Peter og hans familie har en mere jævn tilværelse.

Allerede under turen til Hankø filosoferer Peter en del over tilværelsens forskelligt fordelte goder. I hvert fald kan han - og ikke uden humor - konstatere en verden til forskel i at køre henholdsvis ældre Opel og splinterny Jaguar.

Forskellene i de to miljøer bliver endnu større, da selskabet ankommer til familien Steenfeldts sommerbolig. Og Peter får hurtigt sans for disse forskelle. Han bliver klar over, at der kan ligge en verden til forskel og helt tydelige signaler i hvilke sokker, man fx har på til hvilke shorts.

Det er tydeligt for Peter, at familien Steenfeldt har helt andre værdier, end hans egen familie, men selv om dette fænomen ind i mellem kan få ham til at føle sig som en elefant i en glasbutik, har han også fornemmelse for, at penge ikke er alt. Han er ikke fuld af næsegrus beundring over Alfreds muligheder.

Peter forholder sig kritisk og analyserende til især Alfreds far, der opfører sig som en omvandrende og støjende reklame for sin egen pengesucces. Mødet med den rige, men ikke specielt lykkelige Vanessa får afgørende betydning for Peter. Igennem hende viser forfatteren noget om de mindre attraktive sider ved et rigt og privilegeret liv.

I en dialog mellem Peter og Vanessa tales der om lykke og ulykke. Vanessa giver udtryk for, at hun ikke er specielt lykkelig. Peter spørger: "Hvorfor ikke", og svaret lyder: "Fordi jeg kommer fra en familie, hvor alle har gjort alting før mig. Lige meget hvad jeg bestemmer mig til at gøre med mit liv, så er der nogen, der har gjort lige dét meget bedre før. Familien er så helvedes vellykket. Du kan ikke sætte en plet på dem."

Peters ferie hos Alfred og hans familie får dog en brat ende. Til Alfreds fødselsdagsselskab, hvor det meste af Hankøs ungdom er inviteret, laver Peter skandale. Han får for meget at drikke, og hopper i poolen med Alfreds nye Rolexur - en gave fra Alfreds far. Peter synes i sin kæmpebrandert at uret er et symbol på hele det forløjede liv på Hankø blandt de rige.

Han går amok, dels i fuldskab, dels i en form for solidaritet med Alfred, som han ser som et offer for den brovtende og despotiske far. Kort efter raserer kliken stort set hele øen under en fest, der går over gevind. Peter må forlade øen i utide. "Pøbel finder vi os ikke i", siger Alfreds far.

Romanen ender meget åbent, hvad angår Peter og Vanessa. Han opsøger efter sommeren hendes bopæl i Oslo kun for at finde ud af, at hun er på en eller anden fin skole i Schweiz.