Bibi og Franz Berliner kom hjem fra Grønland i 1961. Derude bag havet , som handler om grønlænderpigen Amalie, udkom i 1968, hvor den vandt en børne- og ungdomsbogskonkurrence om grønlandske forhold. Den viser os et Grønland sidst i tresserne, hvor gamle hævdvundne værdier bliver trængt tilbage af nye tider. Værdier som danskeren ikke altid får øje på. "Agsut, agsut," (hurtig) siger han og glemmer, at livet kan leves i en anden rytme end hans egen. Det er Amalie, der fortæller. Hun udvikler sig bogen igennem fra at være en ensom forældreløs pige, der evigt længes efter ømhed og kærlighed, til en ung kvinde, der står over for svære beslutninger i sit liv. En ægte og varm skildring af en menneskeskæbne, som også giver baggrund for at forstå Grønland, som det er i dag.
Bibi og Franz Berliners to nyeste ungdomsbøger er Seksten dage i september og Køb blomster, køb blomster . Det er to selvstændige ungdomsromaner om at være ung i dagens Danmark, men alligevel har de en indbyrdes sammenhæng. De har en gennemgående figur, Merete, som er socialrådgiver i det pressede sociale system. Hun er sagsbehandler for tre unge såkaldte "sociale tabere", som er de egentlige hovedpersoner. Pia og Brian oplever Seksten dage i september, som får stor betydning i deres liv. De kommer hver på sin måde fra et usikkert miljø, hvor de alt for tidligt har måttet være voksne og give den større til andre, som de selv skulle have haft. Merete giver dem al den hjælp, det sociale system kan yde til at ændre deres umulige situation. Men kan de selv klare det indeni? Ja, måske, fordi de render ind i hinanden der i september. "Kan man ikke ved egne kræfter, kan man måske lægge kræfterne sammen og gøre det ved fælles hjælp." De ter "to, der ved fælles hjælp forsøger at trække sig selv og hinanden op af en sump."
15-årige Birthe i Køb blomster, køb blomster bliver gravid med skolens "lækreste" fyr, men hverken han eller Birthes mor ønsker at få en unge på halsen. Merete forsøger at råde hende, men hun har bestemt sig. Hun vil have nogen at være noget for, hun vil give en anden den tryghed, hun aldrig selv har fået. Hun lukker sig inde i en lille verden, hvor der kun eksisterer hende og barnet, hvor ingen krav udefra skal gribe forstyrrende ind. Men Merete kommer en dag med kravene: Nu er der en vuggestueplads, nu er der mulighed for at fuldende skolegangen og komme videre. Kan hun klare det? Er der brug for hendes og plads til hende ude i samfundet? Ja, måske.