Toværelses med lykkelig udgang / Berlin – Øjenvidnevariationer

Citat
”Det var meget festligt de første år, knap så sjovt de sidste, hvor man tillige var meget væk iført skrårem og totenschlæger. Man siger jo sjælen er øjets spejl. Og øret er søvnens komfur. Gør man ikke?”
”Berlin – øjenvidnevariationer”, s. 109.

Digt- og fotobogen ”Toværelses med lykkelig udgang” fra 2008 er lavet i samarbejde med fotografen Lars Gundersen og gentager det greb, som Blendstrup også benyttede i ”Dame til fornuftige priser”.

”Toværelses med lykkelig udgang” består af tre dele. I første del ”Verdensfirmaet hjem kære hjem” finder man kvadratiske fotografier med firkantede tekster indeni. Tekst og fotografi adresserer forskellige huse. I et af disse huse bor Mogensen, der hulmursisolerer med svaler, og i et andet hus er der huller i murene.

Bogens anden del ”Posthus Montmartre” består af en samling breve, der ligeledes er kvadratiske. I brevene opstår komik i et uafgjort forhold mellem afsender, modtager og indhold. I den tredje del ”Voyeur Jagtstuen” skifter værket grafisk karakter. Nu er fotografierne helliget kvindekroppe uden ansigter. Små tekster giver kvinderne et navn og fortæller en lille, ofte erotisk beretning.

27218652

I tvillingebogen ”Berlin – Øjenvidnevariationer” (2012) arbejder Jens Blendstrup atter sammen med Lars Gundersen, og tekst og fotografi er igen samlet i et multimodalt udtryk. Modsat det vildt strittende udtryk i ”Toværelses med lykkelig udgang” fortæller berlinbogen en (mere) samlet og afrundet historie om storbyen Berlin, dens nutid og dens begivenhedsrige fortid. Mens Gundersens fotografier ensidigt er fokuserede på bybilledets detaljer og ornamentik og helt undviger mennesker, er Blendstrups tekster (brudstykker af) fiktive erindringer fra Berlins tumultariske historie før, under og efter Anden Verdenskrig.

Fotografierne adresserer storbyens bygningsmaterialer og deres patina, mens tekster frembringer historien, som har udspillet sig foran, bagved og imellem dette urbane eksteriør. Dokumenterende fotografier fra nutiden forbindes således med fabulerende erindringer fra fortiden i en fantasi, hvor ”tegn trængte gennem murene”, som det hedder et sted. Undertitlen og den selvbestaltede genrebetegnelse ”øjenvidnevariationer” er ikke skudt helt ved siden af.