Beslægtede forfatterskaber

Man kan næsten ikke undgå at sammenligne Stefan Merrill Block med en anden ung, amerikansk forfatter, Jonathan Safran Foer: De er begge i forbindelse med deres debuter i henholdsvis 2002 og 2008 blevet udråbt til litterære wunderkinds, og både tematisk og formelt har de to også visse ligheder.

De benytter sig af lignende narrative strukturer i deres debut. Stefan Merrill Block gør i ”En fortælling om at glemme” brug af en tvedelt fortælling, som veksler mellem gamle Abels og unge Seths historier, mens Jonathan Safran Foer i ”Alt bliver oplyst” parallelt fortæller historierne om sin slægts skæbne i Ukraine under 2. verdenskrig og efterkommerens nutidige jagt på at finde det sted, hvor forfædrene holdt til. Det har de to også tilfælles med finske Sofi Oksanen.

Desuden bruger begge forfattere såkaldt auto-fiktive elementer, dvs. indlemmer selvbiografiske informationer, i deres romaner. Begge har de ladet bøgernes hovedpersoner bære samme navn som forfatteren og gjort flittigt brug af egne slægtshistorier. Desuden trækker de begge på deres jødiske arv, omend Stefan Merrill Block gør det i væsentlig mindre grad end sin kollega.

Når det så er sagt, skriver Jonathan Safran Foer og Stefan Merrill Block temmelig forskelligt. Foer arbejder meget med temmelig specielle 1. personsfortællere, der måske ikke helt mestrer de sprog, de taler, mens Blocks fortællere er mere traditionelle.

Stefan Merrill Blocks anden roman ”Stormen udenfor” har sindslidelsen og galeanstalten som tema, og i den forbindelse kan man ikke komme ud over Ken Keseys ”Gøgereden” (1962), som alvor fik sat behandlingen af sindslidende til debat. Stefan Merrill Block oplister selv i en forbemærkning til ”Stormen udenfor” en række værker af forfattere af bl.a. Sylvia Plath og Susanne Kaysen som inspiration til bogen. Her er ”Gøgereden” i øvrigt ikke nævnt. I Norden har vi også en ældre pendant i form af den såkaldte galskabsroman, som Amalie Skram var eksponent for i slutningen af 1800-tallet. Desuden har norske Beate Grimsrud taget temaet under behandling i sin roman ”En dåre fri” fra 2010.

Endelig har Stefan Merrill Block i ”En fortælling om at glemme” en række passager om et fantasiland ved navn Isidora. Disse mystiske fortællinger minder på mange måder om en tradition som tjekkiske Franz Kafka, argentinske Jorge Luis Borges og italienske Italo Calvino alle skriver sig ind i ved at benytte sig af mærkelige allegoriske universer, der ikke synes mulige, men til gengæld tvister virkeligheden og lægger op til fortolkninger.