Flakker

Citat
”Når jeg lukker øjnene og fokuserer i mørket, dukker der undertiden et ansigt op med et ubehageligt kynisk drag om munden. Men i virkeligheden husker jeg ikke en skid. Tiden er en hård kammerat”
”Flakker”, s. 179.

Næsten 25 år efter sin debut og på trods af flere prosaudgivelser er ”Flakker” fra 2008 Thomas Bobergs første roman. Den handler om Robert Flakker, der tumler rundt i tilværelsen uden at kunne finde fodfæste. Der er for meget alkohol, for mange stoffer og al for megen rodløshed til, at Robert kan få orden i tingene. Sideløbende følger vi barndomsvennerne Elo (som nok nærmere er en barndomsfjende) og Meriam og den senere tilkomne Markus. Fælles for Robert, Elo og Markus er, at de alle tre er ulykkeligt forelskede i Meriam.

27398391

Formelt består ”Flakker” af ni dele med i alt 50 kapitler. Vi følger de forskellige figurer med Robert som jeg-fortæller. Fortælleren skifter dog flere gange karakter, så den tager form af en meget velinformeret 3. personsfortæller, hvis fokus drejer over på andre end Robert, og da Markus beretter om sin mor i bogens tredje del, bliver han en jeg-fortæller i noget, som minder om en lang passage af direkte tale.

De fire ca. 30-årige personer følges i hver deres del, hvor de alle kæmper med at finde sig til rette. Elo er tatoveret, voldelig og hader alt og alle. Markus er indadvendt ulykkelig og føler, han har spildt sit liv. Robert er bare ude at skide, mens Meriam bliver udsat for grumme forbrydelser, fordi mænd omkring hende ikke kan styre sig.   

Alle begiver de sig ud på skæbnesvangre rejser ud i verden. De skal alle vise sig at få grusomme konsekvenser.

Undervejs stifter de bekendtskab med organiseret kriminalitet, social nød og de vanvittige konsekvenser af globaliseringens migration til Europa.

Beskrivelserne af illegale afrikaneres grusomme skæbner i Sydeuropa kædes sammen med Østerbros brostensbelagte gader i en roman, hvor hovedpersonerne ganske vist kommer fra København, men på samme måde som i Thomas Bobergs rejseminder rejser verden rundt med selvfølgelighed, der virkelig giver anledning til at betragte værket som et produkt af globaliseringens tidsalder.