I Herrens navn

Citat
”Manden var så maltrakteret, at hun ikke kunne se, om han var dansker eller ester. Han havde fået skåret maven op af et sværd eller en lanse, og det var lige der, hun have plantet sin hånd. Midt i den døde mands indvolde.”
”I Herrens navn”, s. 115.

I 2009 udkom I Herrens navn”. Den handler om pigen Kristine, der tigger og stjæler sig gennem livet i den svenske by Lund, i det Herrens år 1219. Kristine har mistet begge sine forældre og brødre til spedalskhed og har besluttet sig for at klare sig selv for ikke at ende på fattiggården. For at lette livet for sig selv, har hun forklædt sig som dreng.

Kristine ernærer sig som sagt ved at stjæle, men livet for en tyv i middelalderen er ikke uden farer. Kristine har udset sig en svindler, korsridderen Albrekt, der narrer penge fra forbipasserende, som han opfordrer til at give penge til kirkens korstoge. Mens Albrekt er godt i gang med sin salgstale, nupper Kristine pengekassen, men bliver opdaget og ender i en ussel fangekælder.

Alle fangerne tilbydes imidlertid deres frihed i bytte for, at de lader sig hverve til kongens korstogt til Estland. Alle ved, hvor farligt det er, og ingen på nær Kristine melder sig.

27676413

På skibet, der skal bringe krigerne til Estland, opdager Kristine, at Albrekt også er om bord. Albrekt er ude efter en fantastisk skat, der skal gøre ham rig, og Kristine ser sit snit til at få del i skatten.

”I Herrens navn” er en historisk inspireret roman, der tager afsæt i en virkelig hændelse, nemlig Valdemar Sejrs korstogt til Estland i 1219, men set gennem en fiktiv, det vil sige opdigtet, persons øjne, i dette tilfælde pigen Kristine.

Hele historien er bygget op, så den beskriver den lille rejse, det vil sige Kristines personlige udvikling, i den store rejse, selve korstogtet. Kristine har mistet sin familie, sin trygge base. Det hun efter dette tab har oplevet, har påvirket hende på en sådan måde, at hun ikke stoler på andre end sig selv. På korstoget kommer hendes erfaringer fra det hårde liv på gaden hende til stor hjælp, da de fleste af hendes medrejsende kun tænker på sig selv. Men hun oplever også nærhed med andre mennesker, med smeden Mester Oluf og ikke mindst med smedens lærling, drengen Didrik.

I bogen problematiserer Benni Bødker korstogene, tvangskristning og formålet med korstogene gennem sin hovedpersons oplevelser og betragtninger. Kristines overvejelser bliver dermed noget, læseren kan forholde sig meget aktivt til, og som kan danne grundlag for videre diskussion.