I prologer og epiloger til sine samlinger nævner Borges ofte sine inspirationer til de enkelte noveller. Her er forfattere som Thomas de Quincey, Robert Louis Stevenson, Fritz Mauthner, Arthur Schopenhauer, George Bernard Shaw, C.K. Chesterton, Franz Kafka, Rudyard Kipling, Walt Whitman og Evaristo Carriego en håndfuld af disse, mens Borges’ eget katalog fortsætter i lange rækker.
Ofte er Borges blevet beskrevet som den kronologiske forfader til ’det latinamerikanske boom’, for selvom Borges var en forløber, var hans banebrydende stil med til at præge boom-generationen, som bl.a. tæller Gabriel García Márquez (”Hundrede års ensomhed”), Carlos Fuentes (”The Death of Artemio Cruz”, ”A Change of Skin”) og Julio Cortázar (”Hopscotch”, ”Blow-up”).
Da Borges efter årtier som aktiv forfatter blev oversat til andre sprog, har forfattere som John Updike, John Barth og Anthony Burgess bl.a. udtrykt, hvordan hans nyskabende stil blev en stor inspiration for dem i deres forfatterskaber.
Også danske forfattere er blevet inspireret af Borges, og læser man f.eks. Per Højholts ”Blindgyder” fra 1980’erne, støder man på korte filosofiske og fantastiske fortællinger, for hvilke forfatteren selv har erklæret sin gæld til Borges. Samme litterære labyrinter finder man hos Per Adolphsens, hvor digtede referencer ligesom hos Borges blander sig med virkelighedens videnskabeligheder. Hans magiske realisme er central i Svend Åge Madsens tankeeksperimenter, hvor det intellektuelle og komplicerede blandes med det enkle og tankevækkende.