Birgitte Borg

Citat
”Nu kunne man også høre, at spillemændene stemte violinerne, og alle skyndte sig over i forsamlingshuset. Birgitte var i feber. Thorkild og hun hade endnu ikke hilst på hinanden, men nu vidste hun med sikkerhed, at han hade set hende, for i kirken sad han i en af de forreste stole, så han kunne ikke undgå at få øje på hende, da hun og Agnete gik op at ofre.”
”Birgitte Borg”, s. 296.

Marie Bregendahls delvist selvbiografiske roman ”Birgitte Borg” fra 1941 blev udgivet posthumt, fordi hun aldrig nåede at skrive den færdig. Bogen indledes med sætningen ”Man skrev 1864, der var krig i Danmark”, og netop det år fødes gårddatteren Birgitte, der bliver fortællingens omdrejningspunkt.

Birgitte vokser op som den ældste i en børneflok på seks, hvoraf de to yngste lider af kroniske sygdomme. Børnenes unge og omsorgsfulde mor Agnete, der er gravid med det syvende barn, dør i en tragisk ulykke i marken, da Birgitte er 12 år. Den før så sorgfrie hverdag på gården erstattes af alvor for familiens ældste datter. I denne periode begynder barndomsgården at forfalde både fysisk og moralsk; pigerne i huset er mere optaget af karlene end malkning, husholdning og omsorgen for de yngste.

Da Birgitte som 14-årig på egen hånd rejser til morens hjemegn for at gå til konfirmationsforberedelse, bliver det imidlertid også begyndelsen på en ny og spændende tilværelse som ung kvinde. Ballerne og ungdomslivet begynder, og Birgitte oplever den første forelskelse i gårdkarlen Thorkild. Da Birgitte efter konfirmationen vender tilbage til fødegården, får hun og egnens unge piger meget tid til at gå med at diskutere kjolelængder, nips og dansepartnere. Det er en tid med Champagnegaloppen, bænkevarmerskræk og tilnærmelser fra gartnersønnen Martin Krogh, den frembrusende Morten Tang, Jørgen Linde med alt sølvtøjet og ikke mindst den romantiske brevudveksling med den knap så velhavende Thorkild. Birgitte begejstres over festlighederne, men får også pludselige stik af sorg og dårlig samvittighed over forsømmelsen af de små brødre, faderens skrantende helbred og morens død.

Romanen er fortalt fra Birgittes perspektiv gennem en tredjepersonsfortæller. Ud over den ydre handling, der knytter sig til de hverdagslige gøremål på gårdene, udspiller en stor del af fortællingens drama sig i Birgittes sind. Marie Bregendahl tegner et portræt af de oplevelser og udfordringer, der kendetegner livet på landet i slutningen af 1800-tallet for en pige, der bliver til en ung kvinde. Tematisk er Birgitte Borg en fortælling om slægt og tradition, slid og ære og ikke mindst kærlighed over for familiens forventninger.