Anna for altid

Citat
”Det er et hjerte, skåret ud i den ældgamle bark. Han gjorde det i går, og træet nedenunder er stadig lysende gult. ”Kan du se det?” Jeg nikker. Egen har lukket arret med mørkere træ, men jeg kan tydeligt se det hjerte, som Michael skar for niogtyve år siden. Ordene inden i i hjertet er der også stadig. Anna for altid. Det har han skrevet til mig.”
”Anna for altid”, s. 340.

Ina Bruhns roman fra 2012 ”Anna for altid” handler igen om gymnasietiden, men til forskel fra mange af hendes tidligere romaner er hovedpersonen denne gang en pige. Anna er netop vendt tilbage fra et år i Atlanta i USA, hvor hun har boet, kort gået på High School, været dopet af sin psykiaters ordineringer og brugt alle sine kræfter på at læge fysiske som psykiske sår fra en brandulykke, hvor hun mistede begge sine forældre. En umulig opgave selvfølgelig. Sorgen flytter da også med til den nye andelslejlighed, som onkel Walter, hendes eneste tilbageværende familie, har købt til hende. Hun skal begynde i gymnasiet, bo alene og i det hele taget klare sig selv. Walter gør sit bedste for at vejlede hende, men han er bedst til at styre hendes økonomi og arv og evner ikke omsorgsdelen.

29529450

Anna ved fra begyndelsen, at hun får svært ved at passe ind sammen med de nye klassekammerater. Hun kan umuligt dele glæden, festerne og begejstringen for alt det nye og fremtiden. Derudover tynges hun af slørede og upræcise erindringer fra en barndom, som hun føler var præget af mobning og ensomhed. Men hun overraskes. Karla, der igennem gymnasietiden bliver hjerteveninde, åbner for noget, der minder om et normalt gymnasieforløb, og især åbner hun vejen til Annas hjerte – og erindring. Og det er overraskende, hvad der gemmer sig der – både for læseren og Anna selv.

”Anna for altid” falder i fire dele, hvor de to første giver et inderligt og detaljeret portræt af en ung piges sorg og ensomhed, hendes venskab og kamp med den første kærlighed. De to følgende dele byder på et genreskifte – og det socialrealistiske bevæger sig mere i retning af sci-fi-genren. Alt er nemlig ikke, hvad det udgiver sig for. Det gælder både onkel Walter og omstændighederne omkring branden. Mere skal ikke afsløres her, men man kan roligt sige, at 3. og 4. del giver ungdomsromanen en filosofisk overbygning, der konkret behandler eksistentielle temaer som evigt liv, tid, gentagelser og døden.