Baggrund

Citat
”Snart er der tavshed, snart rejser den gamle kvinde sig, snart gør Dinesen det også, og derefter ser han en hestevognskærre, fyldt til randen med lig, hvis ene hjul bumper hen over kraniet på en af de dræbte kommunarder. Eller måske var han bare hårdt såret og ikke død endnu, da fælgen knuste hjerneskallen? De regeringstro borgere, der nysgerrigt ser på, griner. Kærrens kusk griner. Dinesen græder.”
”Ild og blod”, s. 468.

Tom Buk-Swienty er født i Tyskland i 1966 og opvokset i Sønderborg i Sønderjylland, tæt på den slagmark, som han skriver om i sine historiske bøger. Lige siden han var barn, har han været interesseret i historie, men samtidig vidst at han ville være journalist. Som voksen fandt han en måde at forene de to interesser på; han uddannede sig til historiker, men arbejdede også som journalist. Kombinationen af historie og journalistik har vist sig at være væsentlig for hans senere virke som forfatter.

I 1992 blev Buk-Swienty cand.mag. i historie og amerikanske samfundsstudier og begyndte herefter at arbejde som freelancejournalist. Fra 1992 til 2005 var han Weekendavisens korrespondent i USA og skrev bogen ”Det sidste hus på prærien” om USA. I 2005 blev han lektor i journalistik på Syddansk Universitet, indtil han i 2010 besluttede sig for at blive forfatter på fuld tid. Han er dog fortsat adjungeret professor på Syddansk Universitet.

I sine historiske bøger bruger Buk-Swienty både sine evner som reportagejournalist og som historiker. Som han selv siger, er det sværeste ved at skrive historiske bøger, at alle kilder er døde. Han har derfor været nødsaget til at hente hjælp fra historisk kildemateriale, blandt andet gamle breve, selvbiografiske optegnelser og dagbøger, der detalje for detalje har hjulpet ham til at kortlægge begivenhederne for 150 år siden i en fortællende form.

Buk-Swienty mener, at det er detaljen, der gør hele forskellen for en fortælling. I sin research til bøgerne har han derfor opsøgt mange af de historiske steder, han skriver om, for at kunne se dem for sig. Kun gennem indlevelse kan der komme flere detaljer: ”Når jeg er på de historiske steder, så har jeg den der fornemmelse af indlevelse. Det er det, der driver mit skriveri. Det er indlevelse, som jeg kun kan få, hvis jeg er på stedet (…) det har givet bogen de der usynlige ting, som man ikke præcis kan pege på. Det er bare min egen forståelse af terrænet og forholdene,” siger Tom Buk-Swienty (Ditte Jensen: I kaptajnens fodspor. Dagbladet Information, 2013-09-13).

Han bruger en teknik, han kalder ’3D-effekt’. Ved at blande sine egne iagttagelser med uddrag fra breve, dagbøger og malerier kommer han tættere på begivenhederne: ”Inden jeg går i gang med et projekt, er det enormt vigtigt for mig, at jeg kan se stederne for mig. Jeg bliver nødt til at have nogle kilder, der kan tage mig ind til afgørende øjeblikke,” siger forfatteren (Ditte Jensen: I kaptajnens fodspor. Dagbladet Information, 2013-09-13).

Det var under arbejdet med de historiske fortællinger ”Slagtebænk Dybbøl” og ”Dommedag Als”, at Buk-Swienty stødte på kaptajn Wilhelm Dinesen og en lille, læderindbundet dagbog, der fortalte om hans rejser. Efterfølgende brugte forfatteren tre år på at vække Dinesen til live gennem breve, dagbøger og andet kildemateriale. Det er der nu kommet to bøger om Dinesens liv ud af; ”Ild og blod” og ”Til døden os skiller”. Efterfølgende er han dykket videre ned i Dinesen-familien med biografiske værker om børnene Thomas Dinesen og Karen Blixen