Tom Buk-Swienty er meget inspireret og fascineret af den danske forfatter Thorkild Hansen, som han læste som ung. Særligt ”Det lykkelige Arabien” (1962) har sat sig dybe spor og repræsenterer for ham en måde at formidle historie på, som er levende og spændende: ”Det er en bog, som er et eventyr og et stykke spændende danmarkshistorie, fortalt så man virkelig kommer tæt på de mennesker, der var med i dramaet. Det var en måde at skrive historie på, som åbnede en kolossal verden for mig,” siger han (Tom Buk-Swienty fortæller om sine inspirationskilder til Litteraturens Huse).
Buk-Swienty er desuden meget inspireret af moderne amerikansk historieskrivning og dens narrative historiefortællere. Han har også ladet sig inspirere af skønlitterære forfattere, og særligt Erich Maria Remarques ”Intet nyt fra vestfronten” (1929) har præget ham i udarbejdelsen af 1864-værket.
Remarques enkle og effektive sprog, der gør at man som læser kommer med til fronten og får en idé om krigslivet med alle dets grusomheder, går igen i Buk-Swientys forfatterskab. Tilmed er første scene i ”Slagtebænk Dybbøl” i stil med første scene i ”Intet nyt fra vestfronten”: ”Uden at vide det havde jeg lænet mig op ad Remarque og var blevet influeret af ham. Nogle gang ved man det, nogle gange ved man det ikke. Det er utroligt vigtigt for en skribent at læse bredt og lade sig inspirere af mestrene,” siger forfatteren (Tom Buk-Swienty fortæller om sine inspirationskilder til Litteraturens Huse).
Heller ikke herhjemme er Buk-Swienty den eneste forfatter, der har et narrativt greb om det historiske stof. For eksempel har journalist og forfatter Peter Øvig Knudsen også benyttet sig af dramatisering i sine dokumentariske bøger ”Blekingegadebanden” (2008) og ”Hippie” (2011). Niels Barfod, der har skrevet ”En kriger: portræt af Ole Lipmann” (2007) og ”Manden bag helten – Knud Rasmussen” (2011), benytter sig af en lignende tilgang.