Til døden os skiller

Citat
”Dinesen har prøvet det alt sammen før, og nu er han sågar midt i en krig, han ingen mening ser i. Hvorfor er han her på tyrkisk side? Hvad har russerne gjort ham? Hvad har de stakkels henrettede bulgarere, der hang side om side som nøgne gæs om vinteren uden for en spækhøkerbutik, gjort ham? Hvorfor er han her?”
”Til døden os skiller”, s. 249.

Tom Buk-Swientys ”Til døden os skiller” fra 2014 er anden og sidste del af historien om eventyreren Kaptajn Dinesen, og den fortsætter, hvor første bind slap. Dinesen har overlevet ikke færre end tre krige og er vendt hjem til Danmark. Men hans rastløse hjerte banker snart igen, og med skib drager han mod Den Nye Verden – Amerika.

Med udgangspunkt i Dinesens historie tegner ”Til døden os skiller” et samtidsbillede af verden i slutningen af 1800-tallet, hvor store dele af USA endnu var ubeboet og næsten 'uopdaget'. I det dybe og stille vildnis i Wisconsins skove skaber Dinesen sig et liv og skifter soldateridentiteten ud med jægerrollen. Her lever han en stille tilværelse i et par år, og tiden i Den Nye Verden er et øjeblik af ro i Dinesens ellers hæsblæsende liv. Selvom han til tider har svært ved at finde sig til rette i det udramatiske, holder han meget af livet i vildnisset.

51414225

En tragisk hændelse i familien tvinger imidlertid Dinesen ud af sin amerikanske drøm og tilbage til Danmark, men der går ikke længe, før han igen er på farten – denne gang med kursen mod Tyrkiet, der ligger i krig med Rusland og Bulgarien. Her render han panden mod en mur, mange tusinde kilometer væk fra Danmark, og får én gang for alle nok af krigens galskab. Den fortællerlystne Dinesen begynder i stedet at udgive bøger om sine rejser og oplevelser i krigene.

Dinesen er energisk og eventyrlysten, men hans dunkle og depressive sider, som i løbet af årene bliver mere og mere udtalte, fører til hans selvmord i 1895.

Historien om Wilhelm Dinesen er ikke kun historien om krigshelten og eventyreren, men også om en svækket mands kamp. Selvom kaptajnen gennem en stor del af sit unge liv har været i krig og befundet sig på slagmarken blandt dødelige granater og ødelagte kroppe, finder han ironisk nok krigens destruktion og spænding helende.

Ligesom ”Ild og blod” bliver ”Til døden os skiller” fortalt i tredjeperson og i en narrativ stil med detaljerede scener og dialoger, der bygger på historisk kildemateriale, men også dramatisering fra forfatterens side.