Genrer og tematikker

Kristian Byskovs debut som forfatter ligger i klar forlængelse af hans arbejde på Kunstakademiet, hvorfra han blev færdiguddannet i 2013. Hans afsluttende værk på Kunstakademiet, som er lavet i samarbejde med Andreas Rasmussen, kredser om nogle af de samme refleksioner som hans debutroman, ”Mitose”. Installationen er et biotopisk testrum, hvor to rumrejsende fremfører en opera omringet af spiselige alger og stueplanter. Værket indbragte de to dimittender Charlottenborg-legatet. Også her er temaer som klima, teknologi og liv centrale, og Byskovs virke som installationskunstner slår på den måde rødder i ”Mitose”s sprængte form.

”Mitose” er en roman, som behandler nogle af de klassiske sci-fi emner, men er i højere grad en stemning end et afgrænset komplekst fremtidsscenarie. Byskovs baggrund som kunstner afspejles i værket, og måske derfor er ellers sci-fi-skeptiske litterater begejstrede for ”Mitose”. ”Jeg tør roligt sige, at Kristian Byskov med sin roman fik bragt mig ud af min science fiction skepsis og fanget mig ind en fortælling om en verden efter en katastrofe, og det er en fortælling, der helt elementært fungerer som kunst og litteratur”, skrev Litteraturprofessor Anne-Marie Mai i sin motivationstale til Kristian Byskov ved overrækkelsen af Munch-Christensens Kulturlegat.

”Mitose” er på trods af de komplekse rammer en simpel fortælling med et klart, men enkelt sprog uden lange forkromede og ordtunge sætninger. Det komplekse overfor det simple gør, at man hele tiden er i tvivl som læser – hvad er det der foregår? Fortælleren er nemlig selv efterladt i uvidenhed og opsluges langsomt i et telepatisk univers blandt sumpfolket, og hans følelser og oplevelser smitter på mange måder af på læseren. Der sker dog et skift og en form for åbenbaring, da synsvinklen for en kort stund skifter til karakteren Lis som den udefrakommende betragter. Hun sætter tingene i perspektiv og kan fortælle om den fremmede verden uden selv at være blevet absorberet af den nye livsform.

Kristian Byskov benytter Lis som betragter, hvilket er et genkendeligt træk fra sci-fi-genren. På den ene side er han med ”Mitose” en forfatter som tydeligt bekender sig til en genre, mens han på samme tid udfordrer og eksperimenterer med den. Selv er han sikker på, at det er en genre, som han får svært ved at komme ud af igen. Når man beskriver en fremtid, beskriver man også en nutid, men på en måde som nutiden ikke selv kan beskrive. Men man er også med til at definere fremtiden, ved at skabe billeder af den. På den måde er det en fiktionsgenre, der har et sært, tæt forhold til vores nutidige virkelighed,” (Nicoline Skandov: Interview til forfatterweb, oktober 2013) fortæller Kristian Byskov.