Ayse bøgerne

Citat
”Ayse skynder sig ind i sin opgang. Hun må have tørklædet af, inden hendes mor ser det. Hun gemmer det i bunden af tasken, før hun åbner døren til deres lejlighed.”
”Ayse og alle de andre”, s. 80.

Der er foreløbigt udkommet tre bøger i serien om den dansk-kurdiske pige Ayse og hendes familie og venner. De er letlæsningsbøger til piger med muslimsk minoritetsbaggrund, og bøgerne tager temaer og problemstillinger op, som forventes at være genkendelige for denne gruppe af læsere.

Typisk for Cekics øvrige arbejde har bøgerne også en markant politisk dagsorden. Især den anden bog i serien, ”Ayses røde tørklæde” fra 2014, skabte en del opmærksomhed. Ayse er blevet klippet og er ikke glad for resultatet. Da hun frygter for vennernes kommentarer i skolen næste dag, snupper hun sin mors tørklæde og dækker den katastrofale frisure til. Det skaber en del postyr på skolen, og Ayses forældre bliver indkaldt til samtale på lærerens kontor og bliver belært om, at de ikke må tvinge Ayse til at gå med tørklæde.

51004450

Historien er inspireret af Cekics eget liv. Hun valgte i et par år at gå med tørklæde, og ligesom Ayses forældre blev Cekics indkaldt til samtale på skolen, men som Cekic forklarer: ”mine veninder farvede deres hår sort, jeg valgte at dække det til, det var en del af mit ungdomsoprør.” (Lounge på TV2lorry, 2014-03-17). At tørklæder stadig kan vække stærke følelser 20 år senere, kan man få bevis for, da Pia Kjærsgaard i reaktion på udgivelsen ”Ayses røde tørklæde” sagde, at hun aldrig ville læse sådan en bog for sine børnebørn.

Den første bog i serien, ”Ayses pyjamasfest” (2013), handler om social kontrol. Ayse vil gerne sove hos sine veninder, men hendes far er bange for, at der kommer drenge, og at deres forældre drikker, så Ayse må blive hjemme. I den seneste bog i serien, ”Ayses ramadan” (2014), vil Ayse gerne faste rigtigt ligesom sine brødre, men hendes mor synes ikke, at hun er gammel nok.

På spørgsmålet om, hvorvidt Cekic har et politisk mål med Ayse bøgerne, er hun ikke i tvivl: ”Ja, det har jeg helt klart. Når man får en mulighed for at skrive til børn, så er det vigtigt, at man skriver om de ting, som fylder noget i deres hverdag, men som vi ikke altid er gode til at tale om.” (Henrik Dannemand Jensen: ”Det er ikke tørklædet, der undertrykker. Det er mennesker”. Berlingske Tidende, 2014-03-18).