Beslægtede forfatterskaber

Chemnitz udpeger den finlandssvenske forfatter Gunnar Björling som en væsentlig inspirationskilde og fremhæver især samlingen ”Du går de ord” (1955). ”Björling rendyrker digtningen som et grammatisk arbejde. Det er syntaktiske forskydninger og gentagne småord, der danner grundlaget for billeddannelsen i teksten, mens egentlige metaforer ofte er fraværende. Hele hans forfatterskab har præget mig.” (Johan Vardrup: Interview med forfatteren. November 2013).

Naturskildringerne er fremtrædende hos Björling, og hans digte kan give fornemmelsen af en henvendelse. Nogle gange til et menneskeligt du, andre gange til omgivelserne som helhed – ligesom i ”Inden april”.

Optagetheden af sprogets grundstrukturer giver yderligere Chemnitz et slægtskab med amerikanske Gertrude Stein, der bl.a. udfordrer syntaksen i kompositionen ”Patriarchal Poetry” (1927). Her gentager Stein de samme ord i en udstrækning, så værket stiller krav til læserens koncentration og tålmodighed. Chemnitz er mere imødekommende i digtene i ”Inden april” – de har en umiddelbar æstetik og ro – ligesom de ikke indeholder det kønsopgør, der er i ”Patriarchal Poetry”. Stein gør nar af den måde, mænd bruger sprog til at objektivere kvinden, og teksten insisterer på et frirum til hende.

Sammenlignet med sin litterære helt Federico García Lorca er Chemnitz mere underspillet i virkemidlerne. Lorca skriver om død og kærlighed, har dramaer med ryttere og tyrefægtere, mens det er en begivenhed i ”Inden april”, når farven orange dukker op i et murværk, eller havet bølger. Men Chemnitz deler dog motiver med ham: vandet, vinden, træet, gaden, skyggen, himlen.

”Inden april” indeholder ligeledes en hilsen – åbenlyst i titlen – til Inger Christensens digtsamling ”Brev i april” (1979), der er en af Chemnitz’ yndlingsbøger. I samlingen kan spores et ønske om at se verden, som den er, ikke lade formuleringer blokere for sansningen: ”Sig mig / at tingene / taler / deres eget / tydelige / sprog” skriver Christensen. I ”Inden april” har Chemnitz på lignende vis en ydmyghed i sin forfatterstemme, så den ikke står i vejen for læserens oplevelse af det basale; temperaturer og solen, der kommer og går. Inger Christensens ”Sommerfugledalen” er ligeledes blevet nævnt som inspirationskilde i forbindelse med Chemnitz’ ”Bindingerne”.

Chemnitz tæller desuden J.P. Jacobsen blandt inspirationskilderne. Det falder lige for at finde en parallel i Jacobsens naturbeskrivelser, for eksempel i anslaget til novellen ”Mogens” (1872). Elementer i et landskab forholder sig til hinanden. Forskellen er, at Chemnitz ikke personificerer naturen som Jacobsen. Et egetræ kan virke fortvivlet i ”Mogens”, en snegl velvillig. Novellen har desuden en hovedperson, der agerer i terrænet, hvorimod et jeg kun dukker op få gange i ”Inden april”. Mennesket er hovedsagelig reduceret til et blik. Inden for nyere dansk litteratur kan Morten Chemnitz’ digte siges at have et vist slægtskab med Jonas Rolsteds prosalyrik og Peter-Clement Woetmanns udforskning af skriftens væsen i bogen ”105 variationer”.