Mere interessant og decideret nybrydende er Saabye Christensens ”Mitt danske album” fra 2010 (”Mit danske album”, 2010). En raffineret erindringsbog bygget op af små lyriske tekststykker. Det er en krævende bog, men Saabye Christensens trang til at ville formulere ’dybe sandheder’ trives udmærket i den mere stramme, udfordrende form.
28212399
Bogen krydsklipper barndomsindtryk fra ture til det København, faderen stammer fra, med fotos fra familiealbummet. Det er mytologisk stof, og udover refleksionen over erindringens beskaffenhed tilbyder bogen indblik i et nødvendigt og nænsomt faderopgør: ”Jeg gik ikke i min fars fodspor/men jeg så dem/uden de spor/ville jeg aldrig have kunnet vælge en anden vej” (”Mit danske album”, s. 35).